V2EKSTLIVET. 23 I strandkveke (itritvicum junCeum og at-utu-m), graagrønne planter vanskelige at skille fra sandfarven, med lange krybe11de jord- stængler; en art soløie (ramm(Ëulu“s bulbosus) med løgformig opsvulmet rodstok. Desuden (?(tW)’(ZámiIl(3 impatien“s og en art marimjelde (melam- pyra-m er-istatum) med lyserøde blomster, understøttede af store 1–ødviolette dækblade. En art mai-ik.aabe (al(:hemilla alpina) med koblede, under sølv- glinsende blade, henhørende til vor almindelige fjeldflora-, vokser paa Jomfruland i havets niveau. D D De yderst mod havet liggende holmer og skjær er for det meste blottede for fanerogam vegetation, eller om saadan findes, er den gjerne indskrænket til klipperifterne paa øernes læside, hvor havstormene ikke har saa stor magt. – Undertiden kan man se en forkrøblet, bøiet og ensom furu trodse de haarde vilkaar. Paa enkelte øer driver storm og strøm iland en mængde tang, Som bevirker en frodig vegetation. Ikke langt fra Jomfru- land ligger to saadanne holmer, som paa langt hold tiltrods for sin ringe størrelse gjør sig bemærkede ved sin intens lysgrønne farve, som ved nærmere undersøgelse skriver sig væsentlig fra strandvortemelk (euphorbia pale1str-is), der danner tætte ris. Navnet paa den ene af disse l1olmer, Danmark, refererer sig vistnok til det grønne udseende. Planf(Pr vi har-et. Selve fjorden har her, som ellers, en stor rigdom paa alger, medens den fanerogame vegetation er yderst fattig og holder sig nær ved kysten; den bestaar af arter Som den almindelige bændeltang (Zostera marina), der ser ud som et uma-adeligt langt græSblad, og i mudde1–et lige indved land, vandkrans (Z(mni(–hellia p(Zlustr“is) og ruppiaarterne, 11anselige planter, vanskelige at faa øie paa. VPs1lige planter Der er en flora, som er benævnt den atlantiske, og som vi kan kalde v(Zstlan(Zsfloraen; den er iamtet repræsenteret ved arter som den paa Vestlandet saa almindelige bregne, bjørnarkamb (ble(ährn-une 8þIZ(’(l7l0, hvis sporebærende blade er forskjellige fra de golde. Den findes enkelte steder i amtets kystegne, f. eks. ved Stokkevatn og i Eidanger og gaar ogsaa ind i Telemarken, f. eks. til Seljord og i Vinje, hvor ogsaa en anden kystbregne findes, nemlig den vellugtende bergtelg (polysti(“hum oreopter“i.S“). I randen af myrer staar myrtelg (polyst-i(rh1um- tfælypteris), f. eks. ved Skien og ved Stokkevatn. Videre er af græsarterne lodnegras eller fløielsgras (h()Z(’ellS la)zafa.s9 meget alminde1igt, kamgras ((:aZnosaru.S–
