224 BRA‘rSBEHG AMT. rum inden for ere tilstoppede med Moos og uden for med Koe- Møg. Saaledes ere og Husene paa Pladsen Hove opbyggede, dog med den Forskiel, at et tyndt Skind, kaldet S–iaa-Skind, tiener til Vindue.» Om Øvre Telemarken skriver Løvenskiold i 1784: . «Deres Bygge-Maade bliver og nu af bedre Indretning end forhen, de havde blot et Skind i Vinduet i stæden for Glas, som de kaldte Siaa-Skind, men nu have de fleste Glas-Vinduer, Røg- Stuerne afskaffes og nu meget, og mange have nu Jern-Kakkelovne i Stæden for de ilde murede Skorstene formedelst Mangel paa god Leer; samme Skorstene kalde de Spidsen.» De ældre vaaningshuse i Nedre Telemarken, hvis bygninge- maade nu er forladt, har 2 etager med facade og indgangsdør som oftest mod syd eller sydøst. Naar man kommer ind i for- stuen, har man i regelen dagligstuen paa høire haand; paa venstre haand er en st11e af omtrent samme størrelse, og denne benyttes undertiden til føderaadsstue. Indenfor hver af disse stuer er et mindre værelse, der ikke som stuerne er forsynet med skor- sten, men med kakkelovne. Ofte er der ogsaa indrettet et kam- mer indenfor forstuen med indgang kun fra denne. Ovenpaa er to lignende stuer, men med smukkere udstyr og møblement, og de brugtes derfor som stasstuer. Indenfor hver af disse er ogsaa et kammer, hvoraf det ene, som ligger over dagligstuen, bruges til sovekammer for børn og tjenere og har opgang fra dagligst11en. Vaaningshuse, opførte i den senere tid, har almindelig en etage med et par kvistværelser. De er byggede med langt ud- skudte og mindre heldende tage, der hviler paa forsirede udliggere. Vinduerne har store ruder og er altid regelmæssigt anbragte, hvilket sjelden er tilfældet paa de ældre to-etages bygninger. I disse er indrettet kjøkken med skorsten. De fuldt færdige bygninger er i Telemarken ofte hvidmalede, kun faa er røde eller gule. Iøvrigt findes paa enhver velindrettet gaard et eldhus (bryg- gerhus) med skorsten og bagerovn. Ofte er der ogsaa indrettet et lidet kammer i eldhuset; sommetider er ogsaa eldhuset for- længet til ved- og vognskjul. Stabbur mangler aldrig paa velind- rettede gaarde i Telemarken; men deres bygningsmaade har man varieret paa mangfoldige ‘maader – lige fra «tVillingstabbure» (det er to i samme smag og størrelse jævnsides staaende stabbure, der enten har fælles mellemvæg eller ogsaa staar saa tæt sammen, at de forestiller kun en væg) ned til de flaueste former. Stabbur. Blandt de vigtigste bygninger paa hver gaard hørte fra gammel tid et ln2r, en fritstaaende bygning uden ildsted, der tjente som gaardens forraadshus, hvor madvarer, klædningsstykker (fat) og andet løsøre opbevaredes. Bygningen gik ogsaa, dog
