2 I O BRA’l’SBERG AMT . Wille skriver om telemarkskvæget i sin tid: «Køerne ere Smaa, men meget beqvemme til at gaae i Fieldene. 9 til 10 Potter Melk giver en Koe af sig om Dagen og 3 Lpd. Smør om Sommeren foruden 0St og andet. Den almindelige Priis for en Koe om Vaaren er 1O Rdlr., og om Høsten 7 til 8.» ‘ Wille beretter om fodringen: «Til en Koes Underholdning Vinteren over regner man 6 Sommerlæs, men ved Kyndelsmis- Tider mangler man Foder paa de fleste Gaarder, derfor samles Birke-, Silje-, Rogne- og Almeriis, for dermed at underholde dem den øvrige Tid af Vinteren.» Det gemz1emsnitlige melkeudbytte pr. ko i liter angives saaledes: F ff hed pW er I˧:îús§g;– De 0verhovedet. Fogderi. l nnn –Ä 1886–9O. l891–95. n 1886–90. 189l-95. fl Liter. Liter. Liter. Lit-er. Bamle .... . 2 120 l 2 066 I 643.8 1 664 Nedre Telemarken . l 1 920.8 W 2 15O 1 484.1 1 533 Øvre Telemarken ..... “ l 904.8 1 88O l 462.7 i l 425 Dette gjennemsnitsudbytte er maaske for høit. Antallet af kjør over 2 aar er i Bratsberg amt 29 249, og af disse kan omtrent 27 00O antages at være melkekjør. Med et melkeudbytte af 1 5O0 liter skulde efter dette det samlede ud- bytte af melk i Bratsberg amt være 40.5 millioner liter, hvorefter, naar værdien af melken sættes til 10.2 øre pr. liter, værdien af den i Bratsberg amt producerede melk skulde være 4.13 millioner kroner om aaret Det er imidlertid ikke givet, at det gjennemsnitlige melke- udbytte pr. ko i amtet er saa stort som 1500 liter. Maaske kommer man Sandheden nærmere ved ikke at sætte det gjennem- snitlige udbytte pr. ko til mere end 1000 liter, hvad der giver 27.0 millioner liter til en værdi af 2.75 millioner kroner. Hermed være det ikke sagt, at der kan være gaarde, hvor udbyttet pr. ko naar op imod 3000 liter i gjennemsnit, som dette eksempel viser:
