208 1mATSBER(; .mT. Der foreligger sikre oplysninger om, at telemarkskvæget, ogsaa hvor det er indført, er et udmærket melkekvæg, idet der er optegnelser for et større antal dyr og længere aarrække, f. eks. fra Stormoen ved Drammen og fra Bygdø kongsgaard, ligesom der foreligger oplysninger om betydelig ydeevne. hos enkelte dyr endog mellem 4 og 5000 liter. Telemarkskvæget begyndte først i 6O–aarene –- saaledes ved udStillingen i Seljord i 1864 – at tildrage sig opmærksomhed og at blive yndet udenfor sin hjemstavn baade som brugsdyr og til forædling af andre byg(lers kvægstammer; derved vaktes i Telemarken større interesse for kvæg-stellet i det hele, og opdræt- terne begyndte at vise omhu i sin bedrift, hvilket har vist paa- tagelige resultater i racens senere udvikling I disse bygder har det været lettere at holde racen ren, da der ikke har været nogen betydelig gjennemgang af vestlandsk kvæg, saaledes som i Hal- lingdal og Valders. 0pdrætterne i Telemarken har ogsaa fra alders tid havt ulyst til at anvende vestlandsfæ eller, som man der kaldte dem, «normandsJ’(P» til avl. I de andre bygder, Hallingdal og maaske endnu mere Valders, begyndte der først noget senere at vaagne nogen større interesse for kvægavlen. Fremgange11 i racernes udvikling er derfor utvivlsomt mindre end i Telemarken. I Telemarken har derfor Salget af melkekjør til andre distrikter været i tiltagende. Den aarlige kvægudstilling i Seljord har efterhaanden udviklet sig til et kvægmarked, hvortil kjøbere søger. Den høiere pris, som nu erholdes for en god ko, har bevirket omhu ved opdrættet. Der er dannet okseholds- og kvægavlsfor- eninger til forbedring af racen, og i 1895 var henved 2O saadanne foreninger i virksomhed. Antallet af storfæ er i Bratsberg amt fra l875 til 1890 for- mindsket med omkring 2.7 procent, medens formindskelsen for det hele rige kun udgjorde 1.2 procent. ()msætningen a-f kvæg. For de i 1898 ved udstillingerne i Telemarken solgte 42O dyr var salgssummen 53 00O kr., hvad der giver i gjennemsnit 126 kr. Antallet af kjør, som bringes ned igjennem kanalerne ved Løveid, er noget forskjelligt fra aar til andet; endel kjør bringes derhos op igjennem kanalerne. Hvis man drager antallet af kjør, som er ført op kanalen, fra antallet af kjør, som er ført ned- over samme, saa faaes antallet af kjør, førte ned gjennem sluserne: l89O 723 mWkken l89l 553 – l892 774 “m 1893 727 –- l894 700 – l895 505 – l89ö 585 – l897 862 –“
