FÆ1)B1FT. 207 Kroppen er heller kort end lang, og velsluttet. Brystkassen godt hvælvet, dyb og rummelig, bugen velformet, krydset oftest ret og bredt, kun hos tarveligt opdrættede individer spidst og af- skydende. Muskelbelægget er paa hele kroppen, som i alminde- lighed hos udprægede melkeracer, snarest tørt og lidet fyldigt; dog savner disse dyr ikke evne til under fodring at blive temme- lig kjødrige. Slagtvegten er meget almindelig 15O–180 kg., og for okser i 31Z2 å 4–aars alder gaar den op til 240 a 25O kg. og derover. Benene er fine, men stærke og velstillede, dog fore- kommer undertiden krogede haser og kohaset stilling. Laarene er oftest muskelfattige. Forbenene er stærke og velstillede, under- tiden er skulderen noget løs. Doglappen er stor. Melkeaarerne og me1kehullerne oftest store og vel udviklede, tynd bugvæg. Juret velformet med god afstand mellem de middelsstore spener. Speilet gjennemgaaende stort og i almindelighed bedre end hos nogen anden norsk fjeldrace. Huden er oftest fin og løs med tæt, fint haarlag. Om høsten, naar dyrene kommer fra fjeldhavn, hvor de holdes ude uden husly nat og dag og i alt slags veir, er huden oftest tyk og fastliggende og med langt og stridt haar- lag. Bundfarven er hvid med brandede, røde eller undertiden sorte sider eller dropler, enkelte dyr hvide med mørke ører og mule. Den mørke farve er undertiden i sine kanter omgiven af en lysere rand af Samme farve. Den brandede farve er den mest yndede, dernæst den røde; mange opdrættere udskiller af besætningen alle sortsidede dyr. Brandet slaar undertiden over i enten rødt eller sort, idet en af disse faar overhaand. Denne kvægraee er, som nævnt, saa godt som eneraadende i Nedre og Øvre Telemarken, og den er ogsaa meget udbredt i Bamle fogderi. Nær byerne kan man lettere hjælpe paa græsgangene ved staldfodring, saa man kan have en større kvægrace, og i omegnen af Skien og Porsgrund er der flere jordbrugere, som har lagt vind paa at samle gode besætninger, og der findes nu af disse blandinger mange gode dyr. Telemarksracen er den race, som her i landet har tildraget sig størst opmærksomhed; i videst udstrækning har den været benyttet udenfor sit hjemsted, dels som brugsdyr dels til avl –- saavel renavl som blanding med andre stammer. Racen har i løbet af den sidste menneskealder været forsøgt i forskjellige bygder i amterne Jarlsberg, Buskerud, Akershus, Smaalenene, Hedemarken, Kristian, Søndre Bergenhus, Nedenes og mere enkeltvis i Søndre Trondhjem. I nogle af disse bygder staar den fremdeles i stor anseelse, efterat den har været holdt gjennem flere slægtled, og det maa ansees bevist, at den har formaaet fuldstændig at akklimatiseres.
