186 1mATSBBn(; .xMT. 188ð. 1890. 1895. Bamle ..... . l 1 2 Nedre Te1emarken . . 2 2 2 Øvre Telemarken . « l « Bratsberg amt . . 3 4 4 Dyrkning af korn er i de fleSte herreder aftaget paa grund af de lave kornpriser, de stigende arbeidsudgifter, og fordi der mere lægges an paa dyrkning af grønfor. Byg, ham-e og potete)– er den vigtigste udsæd. Der avledes gjennemsnitlig i l886–-–90 l91621 hl. korn og 383611 hl. poteter, hvad der fordelt paa amtets hele befolkning giver 2.1 hl. korn pr. individ og 4.1 hl. poteter. Fordelt paa amtet og bygderne av-les pr. individ: Kor-n. Poteter. hl. hl. AmtetS bygder . . 2.7 5.5 Bamle .... . 2.2 4.8 Nedre Telemarken . . 3.6 5.4 Øvre Telen1arken . . 2.6 6.1 Møsvatn ligger i en høide af 902 meter, og furuen holder paa at forsvinde. Desuagtet har man, som berørt, dyrket byg paa de fleste gaarde ved Møsstranden. Det modnes omtrent hvert tredje aar paa Hollvik, hvert fjerde paa Vaagen og hvert andet paa Indvik. Vinterrug blev brugt i Seljord omtrent i midten af forrige aarhundrede I trange fjeld(lale, f. eks. i Laardal, Mo og Tinn i Tele- marken, kan byg i meget gunStige sommere modnes i 8–-9 uger. Dyxkning af hi-e(l(“ finder sted i Bamle og i Nedre Tele- marken, men er i Øvre Telemarken indskrænket til nogle faa tønders udsæd. Dyrkni11gen af rug er ogsaa størst i Bamle og Nedre Tele- marken, men blir ringe i Øvre Telemarken. Alle herreder i Bamle fogderi dyr-ker mere havre end byg-, undtagen Drangedal, hvor der dyrkes mere byg end havre. Ligesaa dyrker alle herreder i Nedre Telen1arken mere havre end byg, medens omvendt alle herreder i Øvre Telemarken dyr-ker meget mere byg end havre. Forholdet mellem udsæd af de forskjellige kornsorter sees af nedenstaaende tal, hvor udsæden af de enkelte kornSorter er angivet procentvis af den samlede udsæd.
