vAsnRAG. 139 pynt, mod hvilken tømmeret sloges sønder; ligeledes anbragtes en skjærm for evjen under Rjukanfos. Yderligere arbeider har været paatænkte.] R ]ffaagesund ligger mellem Kviteseid- og Flaavatn og er 3,å km. langt mellem Hollænderodden og gaarden Fjaagesund; det er et trangt og bugtet løb med enkelte store stene. Flaavat*n, hvis vest1igste del kaldes RØrjjOT’(Z(?7l, har fra Fjaage- sund til Kaarstenszm(l en længde af 15.v km. Sjøen er 20.2 km.9 stor, og dens dybde er 121 m. udfor Graahelle og 118 m. udfor Finsand. Bredderne er steile og uden veie. Straks ovenfor Kaar- Stensundet er hovedtællestedet for den last, som flødes over disse vande, og som kan ansættes til 6 a 7000 tylvter aarligen. Ved Kaarstensundet er elven paa et stykke temmelig smal, hvorpaa den igjen udvider sig indtil det trange sted ved Strengen, hvor der før kanaliseringen var et fald af omtrent 2 fod; elven løber derefter roligt indtil Salte1ýe, hvorfra alle vandtransporter tid- ligere udgik. Længden fra Kaarstensundet til Strengen er 1.s km. og fra Strengen til Saltveje 2.s km. [Flaavatn optager KiL9elven, som først ligger i Kviteseid, gaar saa ind i Seljord herred og saa atter ind i KviteSeid. Under navn a-f Farstulelven kommer den fra egnen nordvest for Brokefjeld, gaar nordover gjennem Heivatn og Langesjøen ind i Seljord, for- lader samme gjennem det paa grændsen liggende Dalsvatn, faar nu navn af Kilselven, modtager under sit løb sydover saavel fra vest- som østsiden en hel del, men ubetyde1ige tilløb, og gaar ud i Rørfjorden i dennes sidefjord Kilen. Den har et jævnt løb og kan paa flere steder vades. Nedenfor ud1øbet af Dalsvatn er en dam for tømmerflødningen. Rørfjorden optager i sin vestlige del paa sydsiden .lfiaage- dalsaa, der strømmer østover nordenom Kollingerne ud i Rørfjorden. Tilløb til Mjaagedalsaa er Ven-elib(ekken, der gaar nordover mellem Venelil1eien og Kollingerne.] Ved de nævnte indsjøer, Bandaksvatn. Kviteseidvatn og Flaa- vatn med mellemliggende strømme dannes fra Dalen til Saltevje en vandvei paa 63 km. længde. Noget ovenfor Spjotsod, ved Fjaagesund og nedenfor Kaar- stensundet lægger isen sig tidligere end paa vandene; Sundki1en fryser i regelen tidlig i november. Nedenfor Saltevje havde elven før kanaliseringen paa om- trent 5 km.s længde et uregelmæssigt og stridt løb, men blev dog jævnlig befaret nedad med brynestensflaader og baade ind- til Nome, omtrent 1 mil nedenfor Sa1tevje. De tomme baade maatte med stort besvær trækkes opad elven eller kjøres over land. Meget ofte gik man ogsaa med ladede baade opover elven,
