108 BRATSBERG EMT. Strømmens største hastighed fandtes 1.6 m. i sekundet og kunde uden Vanskelighed roes op af to mand. Efter bred(lernes beskaffenhed vilde antagelig hastigheden ved flom, som hævede vandet omtrent 1.9 m. høiere, neppe over- stige 1.9 a 2.2 m. i sekundet. Ved gaarden Graaten er elVens bredde allerede over 100 m., og elverenden, som nærmer sig den venstre bred, har en dybde af 3.1 til 3.s m. Lige ud for gaarden Pladsene er i elven en ør, L(mgøren. Det venstre løb er 75 a 8O m. bredt med en dybde i strømmen af 1.9 m. Ved pladsen Li er elvebrud paa en kort strækning. Strømstregen ligger under høire bred til den saakaldte Salt- evje. Ved Sag-evjen dannes en strøm – den saakaldte Hvaala- strygen, – der ligesom Blodstrengen aldrig fryser. Elven er derefter renere og gaar i bugt11inger, til den falder i Norsjø i den saakaldte Haukevikfjord. I 1854 var der elvebrud paa gaarden Holta, i hvilken anledning der foretoges nogle forbygningsarbeider i elven. Oprensningsarbeider til farbargjørelse af Saudeelven var i 185l stillet i bero paa grund af reguleringen af Norsjøs vand- stand. Imidlertid viste det sig, efterat dampskibe med større dybgaaende var satte igang, at disse havde vanskeligheder med at pasSere elven saa vel som Braafjorden i dens indre ende. Paa to steder i Braafjorden, nemlig ret ud for Kleverevjen og ret ud for Ramsvikevjen, var saa grundt ved lavvand, at dybtgaaende skibe ikke kunde passere der, og i selve Saudeelven fra Farvolden til 0dden var flere smaa stryg, hvoraf Blodsprang og Stenstrygen, Maj orstrygen, Hvaalastrygen og HeStekaaSstrygen var de betydeligste, men dog ikke stærkere, end at de ved almindelige vandstande roedes op af en mand i pram. Blodsprangstrygen blev derimod i flom saa Strid, at dampskibet ikke kunde passere den. I 1867 var der mudret rende i Braafjorden paa 30 fods bredde, i Blodsprang paa 33, i Majorstrygen paa 36 ogiHva1ala- sti-ygen paa 45 fods bredde. Dybden søges holdt saa stor, at de skibe, som kan passere sluserne ved Løveid, eller 8 fod dybtgaaende skibe, kan passere Sauerelven. 0vervand, grundvand, tæle m. m., ligesom tømmerflødningen og skvalpen fra dampskibene foraarsager brud paa Sauerelvens bredder, bestaaende af ler og sand. Der er en høiesteretsdom af 28de november 1873 for, at tømmerflødningen og dampskibene skal erstatte skaden, trods det, at Sauerelven, som andre elve, der gaar igjennem løst terrain, arbeider paa sine egne bredder ogsaa uden færdselen.
