VASDRAG. 105 det rige fiskeri, hvorom Løv(?nskiold i sin amtsbeskrivelse beretter, er der nu slet ikke mere tale. – Elvene venstre arm, den nu- værende elvemnnding, der nu fører den hele vandmængde, har i tidens løb afsat den tomt, hvorpaa Vestre Porsgrund er beliggende, og har oprindelig gaaet ind til Vestre Porsgrunds kirke, hvor der endnu findes et gl’llIl(1Í, stillestaaende tjern, hvori der ifølge Thues beskrivelse over Kragerø m. v. i forrige aarhundrede blev fundet sagflis og andre strandmærker. Nu for tiden afsætter denne arm sine faste stoffe dels i selve mundingen, Torsb(*rgren(len. hvor havnevæsenet derfor kun ved stadig m11dring er istand til at holde løbet farbart, og dels paa de –vidtløftige grunde, (:7a((.s-1Zgrm2(lPm), der strækker sig paa øst- siden af mundingen langsmed Roligheden og Herø. Ogsaa noget længere mod syd, hist og her langs Friere vestre bred, der berøres af strømmen, afsætter elven efterhaanden fast mate- riale. Saaledes er i de senere menneskealdre Balsøen og Sl(j(m-ke- øen begge blevet la-ndf:1ste, idet de to sunde, der oprindelig skilte dem fra fastlandet. og som af gamle folk endnu nylig kunde erindres som farbare, efterhaanden er groed(– ti1. Materialierne til disse deltadannelser tager elven, der ved udløbet af Norsjøs store klarekumme er renset og klar, næsten udelukkende fra de store lerlag, hvori dens seng er indskaaren, og hvorfra den mod- tager forskjellige grumsede tilløb, f. eks. Lerkupelven ved Pors- grund; af adskillig betydning er ogsaa sagflisen, der i gamle dage i Store masSer tilførtes elven fra sagbrugene i Skien, samt de postglaciale afleininger af grus og sand paa elvens vestside, hvorfra de mange rullestene stammer, der saa hyppig findes spredte i deltaet. [Skienselven optager i Porsgrund by Oseelvm eller Lerka1pelv(m, der kommer fra Børses;jø i Gjerpen; den gjennemstrommer isydostlig retning sletterne paa østsiden af Skienselven og gjør, idet den nærmer sig Porsgrund, en stor bue mod vest og falder i denne by i Skienselven; den har flade bredder og gjør derfor skade i flomtiden, navnlig omkring Børsesjø. Af denne grund sænkedes i 1853–54 Børsesjøen 3,s m., idet der anbragtes en rende, som væsentlig følger det gamle elveleie. I elven flødedes i femaaret l876–8O 2 54l tylvter tømmer. Børsesjø har sit til1øb fra de nærmest ved liggende aaser og fjelde og sit afløb sydover gjennem Lerkupelven; sjøen er l.4 km.2 stor og ligger 1.6 m. o. h. Børsesjøen omgives af flade og lave jordstrækninger,– som jævnligen var udsatte for oversvømmelser. Ved et par dages regn steg vandstanden, saa at jorderne ikke kunde opdyrkes. Ved resolution af 4de september 1852 blev det tilladt grund- eierne ved en kanal at foretage den nævnte sænkning af Børsesjøen.]
