vAS1)BAG. 99 Mevatn er 0.vð km.’ stort med et nedslagsdistrikt paa 104.s km.2. Afløbet er Mevatnelv, der har et fald paa 11.e m. og en længde af ca. 150 m. Den regulerbare dæmningshøide er 1.6 m. Kr(1gerøvasdraget eller Tokevasdraget har et nedslagsdistrikt af 1177 km.2 og deraf ligger 78 km.2 i Sannikedal. Den del af vasdraget, som har udløb fra det 73 m. over havet liggende Tokevatn, udgjør omtrent 1104 km.2. Efter –nedbørsobservationer i l898 fra 4 Steder i Drangedal kan nedbøren i nedslagsdistriktet sættes til 908 m.m., hvad der kommer nær ved den regnhøide, man faar ved at tage middel- tallet af de normale regnhøider fra Kragerø 1037 og Løveid 811 eller 924 m.m. Hvis man antagen at der af hine 908 m.m. fordunster 373, saa svarer afløbsmængden fra Tokevatn til 535 m.m., hvad der med nedslagsdistriktets 1l()4 km.2 giver en afløbsmængde af 591 millioner m.3 vand eller 18.s m.3 i sekundet. Æl(l)“e navne. P. .4. ilIZN7l(’h angiver endel ældre navne for indsjøer og elve i Telemarken Saa1edes: Ti11nsjøen Ti)m.sËjör, Møs- vatn JUør.S–straadarva.tn, N orsjø ZVO’I2Y2–Sj).(l)’, Bandaksvatn B(m(lakr.s-::atn, Flaavatn Flöavatn, Kviteseidvat11 Hv2’f-ir, Bjaarvatn l3îj(írv(1tn, Nisser- vatn N–iZir, Vi-aavatn Röavaiw. Derhos nævnes følgende elve: Tinne Tinm1lfr, Skiense1v Ska’(7u(?(fr, fossene ved Ulefos (ll-a(forsar, Morgedalselven Mölg(i. Dalselven I)al(i. Sl(ieIISVa8[lraget. Først og fremst er Skiensvasdraget eller Skienselven med alle dens bielve og in(lsjøer af vigtighed for amtet, og dette vasdrag spiller en saa-stor ro[le for færselen og flødningen og ved sine foSse, at det særskilt maa omhandles, saa meget mere som det er et ualmindelig kompliceret vasdrag. Skiensvasdraget har, Som ovenfor angivet,–e-t samletnedSlags- ffj)’y þ,mZ– distrikt 10–Z8j§MåkP)–.2, hvoraf 10046 i BratsÎ)erg amt-Îdën -u-B A– øvr1ge Hei af vasdragets nedslagsdistrikt l1gger 1 buledal 1 Ryfylke, Ullensva11g og Røldal i Søndre Bergenhus amt, og noget ligger i Buskerud og lidt i Nedenes. Skienselven er et af de faa større norske vaSdrag, hvori de tre trin, som man opstiller for flodsystemer, tydelig kan paavises: den rivende bergstrøm, den farbare sagte flydende flod, og dertil en nogenledes udviklet de1tadannelse. Ved naturen og ved kunst er den sei1bar paa en længere strækning end landets andre elve; den har en ganske betydelig vandmængde, et betydeligt og usædvanlig sammensat neds1agsdistrikt. Medens de norske e1ve er af uvurder1ig vigtighed ved tømmerets transport og ved sine fa1d, der giver kraft, saa spiller de forøvrigt i regelen ikke den rolle i fo1kets- økonomi, som andre, endog langt mindre, fremmede elve, der saa ofte danner la:..j6C
