70 AKERSHUS .1mT. af dem de kirker,i de kom forbi. Da den fordums prest kong Sverre saa dette, kunde han ikke bare sig for at udbryde: „Hvor I birkebeinere nu er blevet fromme. Nu slikker I hver kirke, I kommer forbi; før agtede I ikke kirkerne meget.“’C’ Kl. var nu 3, og Sverre gav sine folk befaling til at sætte Sig ned og hvi1e, medens der sendtes folk ned til byen ‘for at hente mad og drikke. Mange af de saarede benyttede hviletiden til at forbinde sine saar; men der blev kun en kort hvile. Bønderne fra de vestlige og nordlige trakter havde nemlig besluttet at gjen- optage kampen, da de var kommet noget til besindelse efter det første nederlag. De antog nemlig, at birkebeinerne var saa trætte og havde lidt et saa stort folketab, at det nu vilde være lettere end før at faa bugt med dem. De blev ogsaa enige om at forsøge paa at faa dræbt kong Sverre selv. De fylkede altsaa atter til s]ag. Da kong Sverre saa, at fienden forberedte sig til at fornye kampen, lod han blæse i luren, samlede atter sine mænd og ryk- kede ud paa isen og gjorde et heftigt angreb. Bønderne gjorde denne gang en meget kraftig modstand; men omsider maatte de vige, og birkebeinerne forfulgte dem og dræbte en hel mængde. Under forfølgelsen blev en af Sverres lendermænd, Aale Hallvards- søn dræbt. Aale havde med en mindre skare vovet Sig ind i et krat, hvor en hel mængde af bønderne havde taget tilflugt. Da de fik øie paa Aale, der var ruStet og klædt ganske som kongen, troede deɔ det var denne, stimlede om ham og dræbte ham. De tog vaabnene og klæderne af liget og raabte, at kongen var falden. Birkebeinerne troede det i førstningen, og begyndte allerede at holde inde med forfølgelsen, medens bønderne atter begyndt-e at samle sig; men da viste kongen sig, lod blæSe i luren og satte i Spidsen for sine folk gjennem krattet mod bønderne, der snart merkede sin feil- tagelse. En del af dem havde samlet sig paa nogle bergknatter (Munch antager, at bergknatterne har ligget, hvor slottet nu ligger) og søgte at holde stand; did strømmede efterhanden de øvrige tilɔ og der blev en haard kamp; men endelig maatte bønderne vige og fornyede ikke mere striden. Birkebeinerne forfulgte dem til det blev mørkt, hvorefter kongen vendte tilbage til byen. . Striden havde været haardnakket og langvarig, og bønderne havde kjæmpet med stor forbitrelse. Der fortælles saaledes om en bonde, at han tre gange blev fangen og fik grid, men hver gang løb han over til bønder-nes rækker og kjæmpede mod birkebeinerne. Da han blev fangen for 4de gang, nedhuggedes han uden skaansel. I sagaerne staar der, at birkebeinerne syntes, at bondehæren var saa stor, at det næsten maatte være 20 bønder for hver birke- beiner. Dette overslag – der ogsaa kun udgiver sig for et løst skjøn - og hvorefter bondehæren skulde have talt 60 000 mand, maa inde-
- Sverre var bleven sat i han og landet belagt med interdikt et a to
aar i for-veien, og bannet og-interdiktet var endnu ikke løst; denne omstændighed tør vel have bidraget til birkebeinernes fromhed.
