HISToRIE. 69 lertid ogsaa den fiendtlige hær havde samlet sig. Kongen, der var bange for at blive omgaaet og overmandet af fienden, hvis han lod sin skare danne en sammenhængende fylking, gav sine mænd befaling til at angribe i mindre afdelinger. Det viste sig dog snart, at bondehæren tiltrods for sit store antal ikke kunde maale sig med Sverres krigsvante tropper. Der opstod forvirring i deres rækker, og mandfaldet blev snart udelukkende paa deres side, saa at de maatte tage flugten. Birkebeinerne forfulgte dem og hug dem ned, saa at deres lig laa strøede hen over isen. Sverre havde netop slaaet denne hær, da der kom melding om, at en ny afdeling, der var kommet tilsøs, og som havde landet ved den faste iskant straks udenfor Hovedøen, “kom rykkende frem. Det var Tønsbergmændene og bønderne fra kystherrederne paa veStSiden af fjorden. Denne hær var dog langt fra saa stor som den forrige, og birkebeinerne drog den øieblikkelig imøde. Ogsaa denne hær blev drevet paa flugten. Hvad der gjorde nederlaget fuldstændig var, at birkebeinerne havde brodder paa benene, medens deres fiender ingen havde, saa de idelig gled paa den af blod slibrige is. De blev ogsaa nedhugget i dyngevis. Men medens dette foregik, havde den bondehær, der stod paa Ryenbjergene, ikke været 1edig. Da de saa striden nede paa isen, vilde de ile sine venner til hjælp og tog veien ned mod Bjørviken. De blev imidlertid stansede af kongesønnerne Sigurd og Haakon, og der begyndte en haardnakket kamp. Da der var 5 bønder mod hver birkebeiner, blev striden dog i længden for ulige,– og birke- beineme blev til slutning drevne paa flugt. Sigurd tabte modet ganske og tog, ledsaget af en del andre, sin tilflugt til Hallvards- kirken. Haakon derimod og en anden høvding, Svina-Peter, tog med sin skare veien om Nonnesæter- og ned paa isen, hvor de sluttede sig til kongen. De østlandske bønder havde saaledes vundet en seir; men i Stedet for at forfølge den, drev de i Sin glæde over, hvad de havde opnaaet, omkring i Oslo gader og traf allerede foranstaltninger til det drikkelag, hvormed de om aftenen skulde feire sin triumf. Endelig begav de sig dog ud af byen og stillede sig i fy1king udenfor Nonnesæter. Sverre, som imidlertid havde slaget sine øvrige fiender, opmuntrede sine mænd til at hævne det neder1ag, de havde lidt om formiddagen, nu da bønderne ikke havde saa fordelagtig stilling som den gang. Birkebeinerne angreb ogsaa med stor heftighed. Bønderne gjorde paa sin side haardnakket modstand; men da kong Sverres hær ved denne leilighed maatte være omtrent ligesaa mandsterk som bondehæren, var udfaldet givet. Bønderne maatte tilsidst vige og tog flugten gjennem byen og opover til Aakeberg, forfulgt af kongesønnen Haakon, der nedlagde mange af dem. Paa Aakeberg satte de sig atter til modværge, men kong Sverre angreb dem og drev dem nu fuldstændig paa flugt. Idet birkebeinerne drog til denne sidste kamp, kyssede flere
