HISToBIE. 71 holde en voldsom overdrivelse. Munch anslaar bondehæren til 12 å 15 000 mand, hvilket rimeligvis kommer Sandheden nær. Den -del af hæren, der kom fra Follo og Smaalenene, angives til 24O0 mand. Størrelsen af landbefolkningen i de øvrige distrikter, hvorfra Sverres fiender kom, tilligemed Tønsbergs bys indvaanere udgjør i vore dage ikke saa meget som 250 000 mennesker, hvilket giver omtrent 50 00O vaabendygtige mænd. Efter hvad man ved om befolkningSforholdene i hin tid, har indbyggerantallet den gang neppe naaet en fjerdepart af, hvad det nu er, og har de paagjældende distrikter – heri altsaa ikke med- regnet Follo og Smaalenene – kunnet møde op med 12 å 18 000 mand, har det rimeligvis været høiden. Den del af hæren, der bestod af Tunsbergmændene og befolkningen fra herrederne langs vestkysten af KristianiafZjorden, kan neppe have udgjort mere end ihøiden 2500 mand, og hovedhæren, bestaaende af theler, vest- foldinger og raumarikinger m. v.,–har saaledes rimeligvis udgjort hen- ved 1() 000 mand eller omtrent det firdobbelte af kong Sverres hær.’’Þ Tiltrods for seiren forlod kongen straks efter Oslo, da han lsaa, hvor fiendtlig stemningen var mod ham i Viken. Da ’þ.aglerne i l205 under Inge BaardSøns regjering rustede sig og byggede skibe for at have krigsfartøier færdige til den paa- følgende vaar, var ogsaa et par þþjZElgî9g§Jj“ fragAker og Follo med paa udrustningen. Saaledes byggede Asbjørn Kop paa Follo et skib, Gudolf af Blakkestad i Asker to og Arnthor Foka i Bærum et. Da Philip Simonssøn paa Inge Baardssøns tid, 1207, blev valgt til konge i Viken af baglerne, fik Gudolf af Blakkestad og Gunnar Aasessøn Asker, Lier, Røken og Hurum m. v. i forlehning. Ti aar efter blev en bagler, Ragnvald Hallkelssøn, der tidligere havde været sysselmand paa Raumarike, forflyttet til Follo. Han havde imidlertid et daarligt ord paa sig fra Raumarike, og beboerne af Follo var derfor yderst forbitrede over, at han var udseet til syssel- mand i deres distrikt. Da han skulde tiltræde sit embede, sammen- kaldte han thing til Haugsvik (Husvik ved Drøbak); men bønderne forandrede thingbudet til krigsbudstikke, og mødte fuldt væbnede ved thingstedet. Ragnvald bad bønderne sætte thinget, men saa- snart han aabnede munden, skreg de imod ham, bød ham at tie og gik løs paa ham med skarpe sværd og dræbte ham. Hans mænd, der blev drevne paa flugten, maatte skynde sig ombord og vendte tilbage til Oslo med hans lig. Da hertug Skule fire aar senere kom -til Haugsvik, herjede han til straf herfor Follo med ild og sværd. I aarene 1217–1218 under Haakon Haakonssøns regjering dan- nedes slitungernes parti under anførsel af en Benedikt Skindkniv, der havde .opholdt sig i nogen tid hos Ragnvald Hallkelssøn, medens
„
- I det overslag, som Munch gjør over bondehærens størrelse, sætter han
sigdølernes, moværin ernes og ringerikingernes antal til 2000. Disse omtales imidlertid ik§(e i sag-aen, og Munch tilføier ogsaa i parentes 19m ellers disse var med». Derimod glemmer han at medregne rauma- r1kingerne, som udtrykkelig nævnes som deltagere i opstanden.
