58 AxEBSHUs mr. den sorte Rødstjert (Ruticilla titys), den grønne Løvsanger (Phyllosco- pus s“ibilator), Kirsebærfuglen (CoCcothraustes coccothraustes), Rødfinken (Garpodacus erythrinus), den sortryggede Linerle (Motacilla lugubris), den store Piplærke (Anthus r“ichardi), Sortstrubet trost (Turdus atri- gularis), og Brunvinget trost (Turdus j’uscatus); hertil komme 2 arter sangere, nemlig Høgesangeren (Sylvia nisoria) og Græshoppe- sangeren (LoCustella locustella), hvilke begge ere i løbet af de sidste aar fundne under rugetiden, og sandsynligvis have- ruget hos os (i Asker). – Endelig kunne inden skrigefuglenes gruppe (Picariae) mærkes som tilfældige besøgere: Hærfuglen (b))upa epops), Blaaraaken (Cora- cias garWrulus) og Isfuglen (Alce(lo ispida), og blandt duerne Turtelduen. Om vinteren indfinde sig allehaande gjæster af smaafugle fra høifje1dene og de nordlige dele, saasom Sidensvansen, Baandkors- næbbet (Loxia leucoptera), Konglebiten (PiniCola enuCleator), og andre. Blandt landets 10 arter krybdyr og amphibier forekomme alle paa 1 nær (nemlig den spidssnudede Frø, Rana arvalis) inden dette amt. Desuden er en art, nemlig den spiselige Frø (Rana es(“ulenta), et par gange forsøgt indført hos os, men uden at den har kunnet holde sig mere end et par aar hver “gang. Alle landets ferskvands- (og brakvands-) fiske findes (paa 1 art nær), indenfor amtes grænser. Ingen af dem er dog af nogen væsentlig øoonomisk betydning. I Øieren og de tilstødende dele af Glommen findes forskjellige af de karpeartede fiske (især af slægten LeucisCus), hvoraf Aspen (L. aspius) opnaar en ganske betydelig størrelse. Mere anseet som fødemiddel er Gjørsen (Lueio- perCa lucioperca), der hos os alene er udbredt i Glommens nedre dele, men i forholdsvis ringe mængde. Amtets elve er heller ikke i særlig grad rige paa salmonider. Derimod kan Ohristianiafjorden af saltvandsfiske opvise en rigere fauna, end nogen anden af landets fjorde. Adskillige af disse ere væsentlig af videnskabelig interesse, saasom et par arter af transpa- rente Gobier (Aphya minuta og 0rystallogobius nilssonii), der begge i biologisk henseende ere mærkelige. Af de sjeldnere eller mere til- fældigt forekommende fiskearter ere de fleste indvandrere fra syd, idet de følge makrel- eller sildestimerne paa deres indsig mod kysten, og jevnlig trænge op lige til bunden af ()hristianiafjorden. Herhen høre forskjellige arter af familien Scombridae og de med dem beslægtede familier, saasom Sværdfisken (Xiphias gladius), Makrel- størjen (Thunnus thynnus), flere mindre arter makrelstørjer eller boniter (saasom Auxis thaZardus, Oroynopsis unicolor, Sarda sarda, E(uffFynnus thunnina), St. Peter-s fisken (Zeus .faber), Laxestørjen (Lampɔ“is guttatus), o. a.
