1)YBEI.Iv. “ 57 Der forefindes sandsynligvis i Akershus amt et større antal rugende fuglearter, end i noget andet district af landet, og et ikke ringe antal af disse ere stationære. Andre besøge amtet i større eller mindre mængde i træktiderne, og adskillige arter følge i Sit træk Ghristianiafjordens omgivelser, og vise sig vaar og høst i Christianiadalen og de nærmeste trakter. Som en hvileplads, hvor adskillige af de rent arctiske vadere og svømmefugle standse, især om høsten, kunne nævnes de flade og græsbevoxede øer og halvøer i Øieren. Her indfinde sig jevnlig i august og september flokke af strandviber (især Tringa subarguata, Ti-. minuta og To-. aÆ)ina), samt sneppearter (af slægten Totanus), fremdeles Brushanen(Ma(ehetes), Sandløberen (Calidris), Strand-1oen (Sguatarola helvetica), og Lang- næbben (Dimosa lapponica), foruden mange andre vadere, samt flokke af forskjellige arter graagjæs og ænder. Øerne er ligeledes opholds- sted for de forskjellige slags bekkasiner, og afgive et søgt jagt- terrain, hvor blandt andre den lille „halvenkelte bekkasin“ (Galli- nago gallinula) om høsten er talrig. Alle landets vilde hønsearter (paa Fjeldrypen nær) forekommer rugende inden amtet, Raphønen og Vagtelen dog i ringe antal. Ogsaa Izirypen er udbredt i spredte smaacolonier paa de høieste toppe i Nordmarken ovenfor 0hristiania, og paa andre lignende høider indenfor amtets grændser. – Den største rugende vadefugl er Ti-anen, som fremdeles ruger paa enkelte større skovmyrer; Heiren er blot en tilfældig gjæst Fra syden indfinder sig undertiden om vaaren et og andet individ af den hvide Stork (CiConia alba), en sjelden gang ogsaa den sorte Stork (Ciconia nigra), men som dog altid atter hurtigt forsvinde. Af andefugle findes ingen art i større antal rugende i amtet, hvor lavtliggende myrStrækninger, eller vande med rørbevoxede bredder ere sjeldne. Derimod beSøges Ohristianiafjordens indre dele høst og vinter af forskjellige af dykænderne (Fuligula-arter), der have klækket paa høifjeldene og i landets nordligste de1e. I October og november indfinde sig store flokke af alkefugle, væsentlig de 2 alker (AlCa torda og Uria troile), hvoriblandt findes en og anden Alkekonge (Mergulus) og Lundefugl (Fratercula), og tusinder af individer kunne i gode jagtaar blive skudte. Alle disse, der til- høre fuglebjergene langs landets nordlige kyster og i Ishavet, for- svinde igjen noget over nytaar. En sørgelig kjendsgjerning er det, at fuglenes antal af alle slags er i løbet af de sidste par decennier gaaet saa stærkt tilbage, at det for tiden neppe udgjør –en brøkdel af, hvad der fandtes endnu i sexti- og syttiaarene. Lettest er denne ti1bagegang kjende- lig inden smaafug1enes grupper, især blandt dem, der normalt have den jevneste og talrigste udbredelse. En undtagelse danne alene Graaspurven og Kraaken, hvis antal stadigt øges. Et ikke ringe antal af sjeldnere og mere tilfældige gjæster blandt smaafuglene ere efterhaanden blevne iagttagne især i omegnen af Ohristiania, som er det bedst undersøgte district. Herhen hører
