1)YBEI;Iv. V 59 Fremdeles kunne af sjeldnere arter nævnes: Mullen (Mullus bar- batus), et par arter Havbrasen (Spondyliosoma cantharus og Sparus centrodontus), en art Knur (Trigla cueulus), en Prikfisk (Maurolicus pennanti), Søaborren (Morone labrax), en art F1yvefisk (Exocoetus volitans), –Sardinen (Clupea pilchardus), den ægte ansjos (Engraulis e“n(;rassicholus), Ørnerokken (Myliobat129 aguila), og mange andre. De fleste af disse ere maaske blot tilfældige besøgere, skjønt det er sandsynligt, at enkelte af dem ogsaa yngle ved vore kysten Dette er utvivlsomt tilfældet med et par smaa sjeldne flyndrearter, der i ()hristianiafjorden synes at forekomme paa mange steder, nemlig Zeugopterus norvegicus og Arnoglossus later-na. Enkelte bidrag fra den rent arctiske fiskefauna forekomme ligeledes i Ghristianiafjorden. Saaledes er et expl. af den udpræ- gede ishavsform Lycodes fundet i Drøbaksund, og af Lodden (Mal- lotus villosus) ere enkelte individer tagne lige udenfor Christiania Endelig –kan nævnes, at de store dybder i Bundefjorden er et fast tilholdssted for Haakjærringen (Somniosus miero(–ephalus). Inden de hvirvelløse dyrs rækker ere insecterne med forkjær- lighed undersøgte af forskjellige forskere; denne orden er rigt repræsenteret inden amtet, og et stort antal former have her sin bekjendte nordgrændse, eller sit eneste findested i landet. Som sjeldnere og mere bemærkningsværdige arter, der ligesom visse trækfugle undertiden udstrække sine vandringer fra Mellemeuropa helt op til vore bredder, kunne nævnes 0leandersværmeren (Deile- phila nerii), –Dødningsphinxen (ACherontia atropos), samt den oelebre Vandregræshoppe (Pachytylus migratorius); –alle disse have vist sig i omegnen af (3hristiania, de to sidstnævnte arter flere gange. r 1 Paa grund af sin dybde (indtil 120 favne) og sine særegne strøm- forholde har dette sted lige fra Slutningen af forrige aarhundrede, da den berømte O. F. Müller her anstillede sine classiske under- søge1ser om sødyrenes udviklingshistorie, været særligt undersøgt af Zoologerne. I vor tid har først Sars den ældre, og senere for- skjellige yngre naturforskere i kortere eller længere tid opholdt sig ved Drøbak, og disse undersøgelser ville nu, efterat den bio- logiske station er oprettet her, utvivlsomt blive drevne i en langt større maalestok, end før. n I Drøbaksund findes en rig afvexling af sødyr tilhørende de forskjelligste grupper, hvoriblandt flere overlevere fra glaoialtiden endnu forefindes, saasom den bekjendte Svelvigsræge (Pandalus borealis). Enkelte af disse glacialformer forekomme dog blot som fossile, saasom korallen O(“ulina prolffera. e Det maa dog bemærkes, at flere af de gunstigste localiteter for de lavere sødyr i Drøbaksund ere ved de forurensninger, for hvilke de ved de senere tiders voxende –dampskibstrafik have været udsatte, blevne delvis ødelagte, og det er ikke sjeldent nutildags
