52 AKERSHUS Anm. rypebær og bjørnekambregne. Det er planter, som fortæller om to vidt adskilte afsnit i vor floras historie. Og lønnen og mysken der borte i Hakklokollen, bjørnetorten og stormhatten i rognelien er minder om to –andre afsnit af denne samme historie. Den sjeldne tidsel der nede paa Ulvøen og den sjeldne kløverart paa Hovedøen fortæller om en endnu langt sildigere periode end nogen af de før nævnte. Thi vor floras historie har mange kapitler. Fjeldet, som du hviler paa, er glattet og riflet; store, løse stene ligger hist og her, stene, som ofte er kommet langveis fra og som er af en anden sort end det faste fjeld; her ser du istidens spor. Hvis du paa en af hine taagede vinterdage, naar der er solskinsveir i høiderne; fra Holmenkollen eller Frognersæteren kaster dit blik udover taagehav“et i dalen, da kan du med lidt fantasi drømme dig tilbage til .Ën gtid, da vor floras indvandring begyndte Havet gik, som taagehavet nu; op ifiT Toden af Grefsenaasen og Holmenaasen og oversvømmede lavlandet ud gjennem Smaalenene, hvor kun et par af de høieste aaser stak op som øer. Landet var endnu dækket af en vældig landis, som sendte svære bræer ud gjennem dalene til havet og som lidt efter lidt trak sig ti1bage, efterladende store moræner paa sin vei, først de milelange raerǫ som strækker sig langs kysten paa begge sider af Kristianiafjorden fra Horten og Moss sydover, senere under midlertidige fremryk- ninger og stilstande, andre mere brudte rækker i de enkelte dale- saasom bankerne, der dæmmer for Bogstadvand, Sognsvand og Maridalsvand, og længere inde i landet endnu yngre rækker. Havet var et ishav, og den første flora, som kom til os og fulgte de vigende bræer, var en arktisk flora, som lignede Nordgrønlands og Spitsbergens nuværende. Denne flora er nu forlængst splittet af nye indvandrere og tilbagetrængt til vore høieste og nordligste fjeldegne. Men i Akershus amt er fjeldene for lave, og vi har netop opregnet de sparsomme rester af denne flora, som endnu er at finde ved Kristiania. Rypebæret er en af disse. Men eftersom tiderne svandt og det ene aartusende fulgte efter det andet, blev havet varmere og luften mildere; og havet veg til- bage, nye strande dukkede op, og bræerne trak sig længere Og længere op mod høifjeldet. Dernede under kollen ser du myren- Lav og lyng har spredt sig over endel af den, og fure og ’biI’k vokser hist og her paa dens overflade; de torvdannende moser er enten ganske uddøde eller fortsætter kun paa myrens vaadest6 steder sin virksomhed.. Myrene er ikke afgrøftede her oppe i ød0– marken, du søger forgjæves efter noget tilstoppet afløb. Maaske er myren saa udtørret, fordi overfladen er vokset saa høit et fugtigheden ikke længer kan naa den. Grav i myren! Du VII rimeligvis finde, at den er bygget af vekslende lag af torv og træ- rødder. Du vil fi.nde, at en (mængde-;af-vore-ældste .myr.e nu f0Y tiden er sko bmmksed§„f9If fjerde gå;1g, siden torven begyndte af vokse; thi de har fire torvlag, som er adskilte af tre stubbelagɔ Og i mostuerne paa overfladen kan du finde gamle rodstubber. 80m
