vExSTmv. A 53 tilhører det stubbelag, der holder paa at danne sig i nuti;–len. Torvlagene skriver sig fra regnfulde, kjølige perioder og stubbe- lagene fra tørrere og varmere. –l§Zgtiden er eng saadan tørrere tidg Og saaledes lærer vi af myrlagene og af mange andre forho1d, som vi ikke her kan gaa ind paa, at vor flora er indvandret under veks- lende tørre og fugtige tider. Den nuværende flora er i virkelig- heden sammensat af resterne af alle de floraer, som indvandrede under hine vexlende perioder og som gjensidig fortrængte hver- andre, alteftersom klimatet ændredes. I de tørre tider kom art- grupper, som ynder indlandsklima, ifugtige saadanne, som ynder kyst- klima. Mange arter og hele art-grupper, som før- havde en mere sammenhængende udbredelse, blev under ændrede og for dem mere ugunstige forhold sjeldne. Enkelte arter døde visselig ganske ud, andre holdt sig kun paa særlig gunstige steder, nogle har f. eks. kun et eneste kjendt voksested inden landets grænser og gjenfindes først i egne, som kan ligge flere hundrede kilometer borte. Disse sjeldne planter er i regelen at betragte som, hvad plantegeograferne kalder „relikter“; de er ligesom levende fossiler, som fortæller om svundne tider med andre klimatiske forhold end nutidens. Nordiske arter holdt bedst ud paa fugtige, kjølige og skyggefulde steder, kystplanter ligeledes; men sydøst1ige arter fandt sine fristeder i kampen for tilværelsen paa tørre, varme kalk- og skalberge og i urer mod solsiden. Andre arter, som var mindre følsomme for omslagene iklimatet, bredte sig mere og mere i selskabelige masser. Vor flora fik derved et ensformet grundpræg. Og saaledes har vi ret til at sig-e, at de svundne tider speiler sig i nutidens flora. Der er gravet og boret meget i vore og nabolandenes torv- myre, og plantereSterne fra deres forskjellige lag er undersøgte. Ligesaa talende vidnesbyrd om vor floras forandringer ned igjennem tiderne har vi i kalktuffene med deres planterester. Geologerne har vist os istidens Spor og merkerne efter de høiere havstande, og Zoologerne har undersøgt dyreresterne i de gamle skjælbanker og det gamle havler, som nu ligger høit over nutidens strand. Og naar vi lægger alt dette sammen, da faar vi en udsigt over vor floras indvandring, som endnu visselig er meget mangelfuld i detail- lerne, –men hvoraf dog enkelte væsentlige træk kan ansees for at være fastslaaede. Men der maa endnu graves i mangen myr, og mange tuffe og skjælbanker og lerer maa undersøges for at gjøre billedet klarere. O Igjennem tusender og atter tusender af aar maa den arktiske flora have raadet grunden i vort land alene. Men eftersom landet steg og klimatet blev mi1dere, begyndte nye skarer af indvandrere at fortrænge de arktiske planter. Fra syd over Danmark, men vel ogsaa fra Sibirien gjennem Rusland, med hvis nordlige dele vort land allerede tidlig maa have været landfast, kom fjeldvidier af flere slags, grønne og graalodne, med ener og senere fjeldbirk, asp, hæg og rogn, graaolder og selje, ribsbusken og en hel mængde urteagtige planter, stormhat og bjørnetort og en hel del af de
