S–.k - VEKSTLIV. 51 Den ægte arktiske flora er kun svagt repræsenteret ved Kri- stiania. Nogle faa af dens arter, er endnu mere eller mindre almindelige endog i lavlandet, saasom Cystopteris –frag-ilis, en liden bregne med fint indskaarne blade, som er almindelig i klipperifter, Paa aÆ)ina, almindelig, især paa siluren, den lille, fine Carex capxllaris paa vaade steder, Polygonum vivú)arum (hare- ru ), som formerer sig med affaldende løgknopper, hvoraf navnet den levende fødende, den almindelige løvetand (Taraxacum o.fflcinale), Par-nassia palustris paa sumpige enge med hvide, vakre blomster, kreklin (Empetrum nigrum) og paa tørre ba ker den vakre, gulblomstrede Potentil§a maculata, samt paa strandkanterne Halianthus peploides, ()ochlearia og østersplanten. Asplemum viride, en vakker, liden bregne, vokser hist og her paa kalk- og skiferberge, endog ide laveste egne; Saliæ myrsinites, en egte fje1dvidie med stive, glatte blade, er fundet en gang aa myren ved Dæhlivand i Bærum; Andre- sace septentrionalis, en 1iden, val)xker, hvidblomstret .PrimulaCe, som er nok saa hyppig paa ka1k- og skiferbergene selv i de laveste egne, hvor den ofte vokser sammen med den ligeledes arktiske Saxi.fraga a(lscendens. Især eller udelukkende i de høiere egne findes: Epilobium anagallidifolium, ‘S’elaginella spinulosa, en liden, moslignende, blomsterløs plante, Poa C–æsia (i Maridalen), Eriophomm ScheuchZeri, en vakker myruld (paa Mellemkollen), Peristylis viridis, en orchide med grøn- lige blomster (sjelden), Betula nana (dvergbirk eller kjærringris) sjelden paa my1–ene i Nordmarken f. eks. aa Osskogen ved Bjørnsjøen, Sagina saxatilis fl. st., Alchemilla aG)ina ved Xfloksen og ved Tømter, rypebær (.4rCtostaphylos a4Y)ina) paa Opkuven paa Krogskogen straks udenfor amtets grænser. Men den arktiske flora optræder ingensteds ved Kristiania i sluttede kolonier af mere eller mindre talrige arter, saaledes som den endnu gjør i vore høiere fjeldegne. I Nordmarkens og Krogskogens skogtrakter stikker hist og her enkelte af de høieste kol1er„med- nøgne .QgnSk;3J.dûdB–íSS6IZ op af skoghavet. Det er ikke høiden, Som er skyld i, at de er skogbare, thi den normale trægrænse vilde i disse egne ligge flere hundrede meter høiere. Men disse kollAe“r-går af regn og stornih§§aW;:en- vaskede for jord, at klippen ligger ganske blottet. Ö’’Fra“’disse høie kol1er har man glimrende udsigter over de milevide skoge, som kun hist og her afbrydes af aabne myrstræk- ninger, blinkende vande, smaa, ensomme tjern og en sjelden gang af én liden grønnende sætervang. Den ene granklædte aasryg hæver sig bag den anden; fjernt i vest skinner snefjeldene frem, Norefjeld, Blefjeld, Gausta o. a., og mod syd fjorden, paa sine steder lige til det aabne hav. Vi har hidtil betragtet vor flora, som den er idag. Lad os nu tilsidst ogsaa tage en udsigt mod svundne tider,“ prøve paa at faa et indblik i denne rige Kristi- aniafloras historie, saalangt vor kundskab og vort syn rækker. Endnu er mangt og meget af denne historie ukjendt for os; men det blomsterteppe, som naturen har bredt over berg og dal, taler til os om svundne dage, og i myren, som du ser ved foden af kollen, ligger lag paa lag af planterester, som har ophobet sig gjennem aartusender. Ved din side deroppe paa toppen vokser
