44 AKERSHUS Anm. del er dannet af forskjellige slags hvidmose (Sphagnum). Disse moser har en eiendommelig anatomisk bygning, idet endel af deres ce1ler er porøse, og de opsuger med begjærlighed vand ikke blot fra undergrunden men ogsaa fra fugtig luft. De er derfor i for- trinlig grad skikkede til at danne torv. Disse hvidmosemyre findes væsentlig paa grundfjeldet og eruptiveme, thi sphagnumerne trives ikke paa kalkho1dig bund. Sphagnummyrenes, overflade kan være mere eller mindre fugtig; undertiden finder- man paa dem smaa aabne tjern, som holder paa at gro til, men ofte er myroverfladen mere eller mindre udtørret og bevokset med lyng, lav, birk og fure i mere eller mindre forkuet stand; ja udtørringen kan endog være saa vidt fremskreden, at hvidmosen er ganske uddøet, og myren har da en p1antevekSt, som er dannet af planter, der vokser paa tørre steder, endog gran, blaabær, tytebær o. l. Planteveksten ændres nemlig med fugtighedsgraden. Som planter, der er almindelige paa hvidmosemyrene, kan foruden s hagnumarterne nævnes: skindtryter (Vaecinium uliginosum), tranebær (gVaccinium Oxycoccos), hvis fine stengler kryber blandt mosen med de vakre, røde blomster; til samme familie (lyngfamilien) hører ogsaa Andromeda goli“folia med en sk“erm af vakre lysrøde blomster paa lysrøde eller staal- laa stilke. Ogsaa den sterkt lugtende o (Myrica gale), som er saa hyppig i kystegnene, men savnes i de 1ndre“–d)H§g af landet, er endnu hyppig paa mange skovmyre her ved Kristiania Fremdeles myrgran (Pedicularis palustr129) med fine, bregnelignende blade og smukke, røde blomster-, multer (Rubus Chamæmorus), myruld (Eriophorum vaginatum o. a.), so1dug (Drosera), to almindelige arter; disse droseraarter hører til de insektsp1sende planter; deres blade er besatte med røde kjertelhaar, hvormed de fan0Per og fordøier smaa insekter. Hertil kommer nu flere sorter stargræs og nogle an re, f. eks. skrubbær (Cornus suecica) med en liden skjerm af sort1–øde blomster om ’vne af 4 hvide svøbblade, og med røde bær; den er ikke hyppig og findes især i lærd- marken. To graavidiearter, som er almindelige paa fje1dene, Salix glauca og ZffpOnum, findes især paa Nordmarkens myre. Og som en stor sjelden- hed nder man ogsaa et ar steder i Nordmarken paa myrene dver birkeu eller kjærringriset (BetuEx nana). Ved Skoklefaldvand og aa åere af myrene i Nordmarken findes den mindste af alle vore ulvefo(farter (Lyco- podium inundatum), en art, som er hyppigst i kystegnene. Væsentlig forskjellig fra disse myres flora er græsmyrenes. Her spiller hvidmoserne ingen eller ialfald en forsvindende rolle. Derimod optræder andre moser, Amblystegier, Paludella o. fl., flere forskjellige slags stargræs o. s. v. Disse myre er især at finde paa kalkbund. Gode eksempler har man i myren ved det nu næsten udtørrede Lysagertjern, i myren ved vandet paa Nesøen o; s. v. Disse kalkmyre er rigere paa sjeldne planter end sphag- nummyrene, der i regelen har en fattig og ensformet flora, som alene er dannet af subarktiske og nordiske p1anter. Som et eksempel kan nævnes myren ved Nesøtjernet, der byder aa følgende sje1denheder. Langs vandet er der en frodig vekst af tas-rør, dIi1n- – hammer (Typha latiJ’olia), Carex .Pse-udoCypems Pol stichum Thelyptm)s sen mindre almindelig bregne), o paa myren selv findes tre s’eldne orchi- eer, Epipactis palustrís, Microsty§is monophyllos og Sturmia I3oeselii. Den sidste er i Norge kun fundet paa Nesøen og ved Arekilen paa- Kirkøeni Hvaløerne En anden ligesaa sjelden p1ante voxer ogsaa paa denne myr,
