vEKSTI.IV. 45 Blysmus compressus; den er i slegt med stargræssene og er ellers i Norge kun fundet ved Fævik nær Grimstad. Granskogene har en fattig flora af høiere staaende planter. Granen giver for megen skygge, og de fleste grønne planter behøver mere lys for at kunne ernære sig (omdanne luftenS kulsyre til organisk stof) end der findes i granskogene. Derimod er gran- Skogene rige paa sop, og om høsten imi1dt og fugtigt veir myldrer det af mangfoldige sorter af hatsoppe. I de tætteste granholt er bunden dækket af nedfaldne barnaa1e, og paa disse mørkeste steder vokser ikke engang moser. Hvor der er noget mere lys, er bunden dækket af et grønt tæppe af større moSer, Hylocomier, Dieranum- arter, Polytriehum Commune (bjørnemose). Om vaaren blaaner det i de lavere egne af blaaveis, lidt senere er skogbnnden hvid af hvidveis. Mellem mosen kryber Linnæa med sine fine stengler og fylder ved sankthanstid under blomstringen luften med vellugt. Blandt Linnæa staar den enblomstrede .Pyrola (.P. un‘ëflorag med sin orcel- lænshvide, duftende blomst, forskjellige andre pyrolaer, mai lomsten (.5)lajan- themum bi olium), gjøksyre (Oxalis Acetosella), skogstj erner (Trientalis europæa), ulvefod ( copodium, flere arter), enstabbe (Pteris agulina), blaabærris o. fl. a. Fureskogen er gjerne mere aaben end granskogen og har ogsaa en fattig flora. BuSkformede, Smaa lavarter (renlav, islandsk lav o. a.) farver ofte bunden graa, og mellem dem trives ofte den almindelige røs1yng (C‘alluna vulgaris) saa fortræffelig, at der ikke bliver synderlig plads tilovers for andre planter. Løvskog er der, naar man bortser fra de ovenfor omtalte urer, ikke meget af ved KriStiania. I de smaa løvskoglunde finder man liljekonvaller, –marienøklebaand og mange andre almindelige planter. – I orekrat ved Sandvikselven vokser gulveisen (Anemone ranunCuloides) i mængde. Den er ellers en sjelden lante hos os. Den 1igner hvidveisen men har gule blomster. I skogene findes foruden de her nævnte ogsaa endel andre sjeldnere arter, men det vilde blive for omstændeligt at opregne dem, og istedet henviser vi til de citerede fortegnelser over Kristianiafloraen. Kun skal nævne-s, at skogene paa silurformat1onen har flere sjeldne planter end de andre. Paa et å)ar steder i Asker og paa Malmøen findes i granskog og løvkrat en merkvær ig bladløs, brungul Iante, hvis rod ligner et fugle- rede (ZVeottia nidus (1vis). Den vokser paa MIalmøen i selskab med den lige- ledes til orchideerne hørende Cypripedium ()alceolus (St. Olafs bolle), en plante med vakre, brede blade og blomster af et høist eiendommeligt udseende: en stor, gul, purpurflækket sækformet pose og oventil udstra ende, brunt Eurpurfarvede vimpellignende flige. Denne plante findes forresten hist og er, men sjelden, lige nord til S dvaranger. I krattene i Bærum og Asker findes om vaaren blandt or og hassel ikke sjelden Lathræa Sguamaria,“ en rødlig, bladløs, skjællet plante, som snylter paa trærødderne. ZlIonotropa glabra, en gulagtig, b]adløs, skjællet plante, som lever af Skogmuldens organiske estsnddele, er ikke sjelden om høsten i barskogene paa silurformationen. Paa Snarøen og et par andre steder vokser den ovenfor omtalte vakre .Ryrola umbellata i granskog; paa Hovedøen o. a. st. Melampygɔ‘um cristatum med gu1røde blomster, støttede af vakkert rødviolette dæk lade. I løvkrattene ved Leangbugten i Asker findes den sjeldne Eupatorium cannabinum, en stor, 1 l I
