VEKSTLIV. 43 sjeldne, et par kongleaks (Sparganium) med baandformede flydende blade, tre arter blærerod (Utricularía), rodløse, flydende planter med gule blomster og fint delte blade med traadformede flige, som bærer smaa sækformede b ærer. I disse blærer, der er indrettede som fælder, fan es smaa vanddyr, som planteme benytter til sin ernæring. I ferskvand §ndes ogsaa flere former af hvidblomstrede ranunkler, Ranunculus aguatilis, med fint delte nedsænkte blade og stundom ogsaa med flade, bredfligede svømmende; tusen- blad (Myriophåjllum alternåflorum) med fint delte b]ade. Disse fint delte nedsænkte bla e med- traa formede flige, som er saa almindelige hos vand- planter, passer godt til forholdene. Bladets overflade forst-ørres og nærings- optage1sen lettes. Paa grundere vand og mudret bund nær og ved bredd’en finder man en del smaa planter me sylformede blade, saasom to arter af Isoetes (vandbregner), Littorella laeustris, som hører til samme familie som kjæmpe (Plantago), 1Subálaria aguatica, en liden korsblomstret plante, og den til de maskeblomstrede hørende Limosella aguatica. Lobelia Dortmanna har ved roden en roset af smale blade og et blomsterskaft, som hæver sig op af vandet og bærer en klase af vakre lysblaa blomster. Den findes f. eks. i Lutvand, Sognsvand, Mai-idalsvand, fl. st. i Nordmarken I kystegnene paa Vestlandet er den meget almindelig. Nær og ved de sumpige strande finder vi ofte hele skoge af bøi- voksne, mest smalbladede sumpplanter; af blomsterløse Eguisetum –fluviatile; men for det meste hørende til de enfrøbladede, saasom af græs Glyceria agua1iCa, en af vore stadseligste græsarter, (meget sjelden, forhen i fæstnings- gravene paa Akershus, nu plantet ved Østensøvandet), Phalaris arundinacea, vort største græs .Phragmites communis (tagrør, ogsaa paa sumpige strand- kanter), store siv som S(Ðirpus la(:ustris og en nærbeslegtet, men sjelden art (15( Tabernæmontani), store stargræs, (7arex sesiC(1ría og ampullacea, som er hyppige, C. lævirostris, det største af alle vore stargræs, sjeldent f. eks. i Mærradalen i bækken, C. riparia og O. paludosa, begge sjeldne f. eks. i Østensøvandet, C. PseudoCyperus, en vakker-, stor art med hængende hunaks fl. st. men sjelden, gulblomstrede sværd1iljer (Ir‘is Pseuda- coms), store, opret voksende kongleaks (Sparganium ramosum og simplex), de to arter af dunkjevle (Typha latifolia og angust“ifolia, ikke almindelige, men fl. st. i mænåde), ACorus Calamus (kalmusrod) med en sterk, aromat1sk 1ugt, neppe oprin elig vi1d, men fl. st. f. eks. ved Østensøvandet i mængde, den store hestesyre (Rumex Hippolapathum). Alle disse er høie, tildels mere end mandshøie lanter og vokser tildels paa saa vaad bund, at man kan ro mellem dem. ]E)idt længere inde, men dog endnu paa meget vaad bund findes andre ikke fuldt saa høie planter, vandaks (Alisma Plantago), den vilde calla á()alla palustris), lig den dyrkede. men i alle dele mindre. de to gulbIomstre e Lysimachier (L. vulgaris og thyrsiflora), MenyanthA3s trij’oliata (bukkeblade), Lythrum Salv‘caria (kattehale) med vakre, røde blomster, den giftåge selsnæpe (Cicuta virosa), en skjermplante, sjelden, f. eks. ved Østensø- van et, hestehale (Hippuris vulgar‘is), den ovenfor nævnte sjeldne Ranunculus Lingua (ved Ellin srud) sammen med Calamagrostis gracilescens, som ihele Norge kun er fundet ved Ellingsrud, en sjelden veronica, V. Anagallis (ved Hov1ndbækken) o. fl. Især i mindre damme finder man 4 arter af andemad, hvoraf kun en (Lemna minor-) er almindelig, arter af Callitriche, den meget sjeldne .Pota- mogeton compressus o. s. v. d Myrene er af to slags, hvidmosemyre og græsmyre, mellem hvilke der dog findes overgange. Hvidmosemyrene er ofte høiere paa midten, fordi torven her vokser livlig-ere; tyskerne kalder dem af den grund ogsaa for „Hochmoore“. De har torvlag, som kan være lige til over 8 meter mægtige og Som for en væsentlig
