Side:Norges land og folk - Akershus amt.djvu/43

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

38 AKERSHUS AMT. I selve fjorden er der kun faa blomsterbærende planter. Hovedmassen af plantelivet her dannes af alger, grønne, brune og røde, de –sidste især paa lidt dybere vand. De faa fanerogamer, som findeS, er snart nævnte. “ “ Det er det almindelige aalegræs (Zostera marina) samt et par smaa uanse1ige arter af de nærstaaende slegter “Ruppia og Zannichellia. Som et bevis paa Kristianiaegnens rigdom kan nævnes, at skjønt ingen egn iNorge i botanisk henseende er saa grundi undersøgt som hovedstadens omgivelser, fandt jeg dog i sommer ved Brøngøen udenfor Sandviken i tusenvis en for Norges flora ny fanerogam, den paa Bohuslens- og Hallandskysten forekom- mende Zostera minor-, en liden, kun nogle faa centimeter lang art-, der ser ud som en meget fo1“mindsket udgave af det almindelige aalegræs. Alle disse nævnte saltvandsfanerogamer findes paa grundt vand og mudret bund. Strandkanterne ved Kristiania har, især paa si1urformatio- nen, en rig og afvekSlende flora. Vistnok mangler nogle af de mest typiske havstrandsplanter, som findes ved Kristianiafjordens ydre dele og ved dens munding, men en hel del gaar dog lige ind til Kristiania. Paa tørre strandkanter er Eeg)horbia palustris en af de mest iøine- faldende planter; det er en høi lante med rigelig, hvid melksaft, og dens store, grøn1ig gule blomsterstandPe sees lang vei under blomstringen i mai og juni. Den er ligesom flere andre paa stranden voxende planter ofte belemret med en besværlig snyltegjest, den bladløse, gul- eller rødagtige CusCuta halophyta. Nær i slegt med den sidste, om end af et vidt forskjel- ligt udseende, er Convolvulus sepium, en vakker slyngplante med store, tragt- formede, hvide eller lysrøde blomster; den dyrkes ofte som prydplante, men er paa vore strandkanter fuldstændig vildtvoxende. Paa de tørre strande finder man hyppig hele skogs af strandrugen (Elymus arenarius), et stort græs med blaaduggede blade, den vakkert rødblomstrede Geranium pratense, to Melilotusarter, af erteplanternes familie, M. ojflcinalis med gule og M alba med hvide blomster. Strandfloraen er gjerne ligesom inddelt i belter. De nævnte høivoksne planter danner det øverste4belte, men nærmere søen finder man belter af andre arter af lavere vekst, f. eks. den lille rødblom- strede Glau:r maritima med tykke, saftfulde blade, Haloscias seoticum, en sterkt lugtende tykbladet skjermplante, Cakile maritíma, meget tyk og kjøde- fuld med smukke, røde eller hvide korsblomstsr, Halianthus peploides, lige- ledes tyk og saftfuld med hvide kroner, Silene maritima i store, hvid- blomstrede tuer, .Potentilla anserina med sølvglinsende blade og store, gule blomster, Aa-meria maritima, strandnel1ik, med røde blomsterhoveder o. fl. a. Af mindre almindelige kan nævnes Archangelica littoralis, en stor, sterkt lugKtende skjermplante, som er meget nær eslegtet med den i iZjeldlierne vo sende kvanne, et stadseligt græs, Festuca lítorea, den lille, rødblomstrede Anagallis arvensis (Hovedøen o. a. st.), Stenhammaria maritima med ned- liggende stengler, tykke, blaagrønne skud o blaa blomster, der Miner for- glemmigeier; dens blade smager som østers, hvorfor planten ogsaa ar faaet navn af østersplanten; den tornede, kjødfulde Salsola Kali; Glaucium luteum, en til valmuefamilien hørende blaagrøn plante med store, gule blomster og lange, skulpeformede frugter, meget sjelden f. eks. paa Langaaren ved Brøndøen. Paa mere eller mindre fugtige strande finder man en hel del v andre planter, saasom den sjeldne bregne ()phioglossum vulgatum med et ude1t blad og en endestillet, aksformet frugstand (Brøndøen o. a. st.), af græs den blaagrønne Glyeeria maritima og det vellu§tende Hierochloa orealis, et par stargræs, deriblandt ()arex maritima me store, hængende