VExSTI.Iv. 39 hunaks og langt braadspidsede dækskjæl; et par smaa sivarter, den tyk- og smalbladede Triglochin maritimum; af tofrøbladede Salicornia herbacea, en plante af et meget eiendommeligt udsgeende, ledet, bladløs, kjødfu1d, ofte rød- lig, som vokser paa lerede under øivand oversvømmede steder; de nærbesle – tede ()’henopodin“a maritima og flere arter af Atriplex, ogsaa saftfu1de, tyg- bladede planter, tildels hyppige blandt opskyllet tang, Rumex maritimus (sJel- den), Plantago maritima med tykke, smale blade, Statice bahusiensis, sjelden, f. eks. paa Brøndøen, med tykke blade og vakre, blaa blomster i ensidige aks; den almindelige strandaster, en tyk og saftfuld plante med en rig flor af blaa- straalede blomsterkurve; Gentiana uliginosa, sjelden, f. eks. paa Langaaren udenfor Sandviken, og de to til samme naturlige familie hørende Erythræa- arter, E. littoralis og E. pulchella, begge med smukt røde blomsterstjerner smykkende strandengene med sin blomsterflor under høisommeren, den rød- blomstrede ()dontítes littoralis, Cochlearia o.fjicinalis med hvide korsblomster og saftige blade af en behagelig karselignende smag (skal være et godt mid- del mod sk“ørbu, slegten er hyppi ide arktiske egne), Lepigonum caninum, en li-deii51u’Iåø’Ö*f(1l§l p1ante med røåige blomster, Sagina strieta (sjelden), Stellaria crassi-fol-ia, tykbladet, blandt opskyllet tang, og endelig Tri.folium “fragijerum, en sjelden k1øverart (f. eks. paa Hovedøen og ved Bestumki1en), hvis frugt med hensyn til formen minder noget om jordbær. Foruden de her nævnte findes ogsaa paa strandkanterne en hel mængde andre, som er mindre udelukkende bundne til stran- den og Som vi nødes til at forbigaa. Blandt dem er der flere, som udenfor stranden optræder som 11græs, f. eks. kvæken (Triticum repens), hestesyre (Rumex crispus), fuglegræs (Stellaria media), dyIle (SonChus arvensis), k1engegræs (Galium Aparine), agertidsel (Cirsium arvense) o. fl. Læseren vil have bemerket, at en hel del af de ovenfor nævnte planter udmerker sig ved Sin kjødfuldhed og saftrigdom. Af flere, ellers ikke kjødfulde planter, findes der paa stranden kjødfu1de afarter, saaledes af den almindelige prestekrave (Matx-iCax“ia inodora), af fuglegræsset, af hanekam (Lotus CorniCulatus) o. a. Strand- planterne har ofte paa grund af vokSovertræk en blaagrøn farve, deres blade er oftest smale; idet hele taget minder strandp1anterne i flere henseender om de planter, som vokser i tørre steppeegne. Om aarsagen til dette merkelige forhold er plantefysiologerne endnu ikke kommet til enighed. p n Vi forlader nu stranden og vil først betragte vegetationen paa silurformationen i de laveste egne. Intetsteds e11ersi Norge finder man en saa artrig og afveks1ende flora som paa de lavt1iggende af Si1uriske skifere og kalkstene dannede øer og halv- øer ved Kristiania fra søen og op til omtrent 5O meter over denne. De rigeste steder er øerne ved Sandviken, især Nesøen, Brøndøen Og Ostøen, endvidere Hovedøen, Malmøen og Ulvøen. Paa disse iøer, men ogsaa andensteds i de laveSte egne paa silurformationen i Asker, Bærum og Vestre Aker, optræder et af de sidst indvan- drede elementer i Norges flora, det subboreale, rigere udpræget end noget andet sted i landet. Mest eiendommelig finder vi denne flora paa saadanne tørre og varme skalberge og kalkberge, hvor jordsmonet er for grundt ti1, at skogen har kunnet faa indpas. t
