- vEKSTI.Iv. 37 blade. Ved Hærsøen er ogsaa den sjeldne Veronica Anagallis en gang fundet. Salix alba vokser tilsyneladende vildt ved Lerelven i Skedsmo, o ved Glommens bredder findes S. daphnoides, en vidie med blaadugget barfi paa de un1ge grene. aa moerne i Ullensaker findes den vakre Palsatilla vernalis, egentlig en sydeuropæisk alpeplante, som østerdølerne kalder mogop. Den blomstrer om vaaren, har store, lysrøde blomster o fjærkronede frugter. Cuscuta Epilinum, en bladløs snyfieplante, som er meget sjelden, er fundet i linagrene i Eidsvold. Endog et par af kystplanterne trænger lige op til amtets nordlige dele, saasom Lycopodium inundatum, Cardamme hirsuta, Spergula vernalis og Blechnum 1Sptcant. Den sidste findes endog paa Mistberget i Eidsvold. Der kunde endnu opregnes endel mindre almindelige, i disse egne fore- kommende planter, men me de anførte kan det være nok, og vi vil nu gaa over til at skildre Kristianiaegnens flora. Kristianias o“megn, hvortil hører prestegjældene Østre og Vestre A.ker, Østre og Vestre Bærum, Asker og Nesodden, er uden sammenligning den lanterigeste“ –WeggMi hele-glÉlorge, Dette beror paa flere omståendiglfeder. Egnen har en meget afveks1ende geo- logisk bygning: ved siden af løse dannelser optræder der en mængde forskjellige bergarter. Der er ogsaa en mangfoldighed af lokali- teter, thi egnen er meget kuperet. Der er tørre og varme skal- berge og kalkberge med grundt jordsmon og liden eller ingen skog, der er varme urer under de bratte porfyrvægge, der er løvkrat, vakre granskoge, fureskog, tjern og vande, myrstrækninger, skog- 0nge, flade, grusede strandkanter og aaser, som hæver sig lige til 500 meter over havet. Paa de lavest liggende siluriske øer og halvøer er den kontinentale (d. e. indlandets) lavlandsflora rigere paa arter end noget andet sted i landet. I de høiere liggende urer under aaserne i Bærum og Asker hersker den anden af ind- landets to lavlandsfloraer og er meget rig. Og i de høiere liggende skoglier i 300 til 500 meters høide er der en hel del suba1pine planter. Dertil kommer en afvekslende strandflora, en ganske rig sump- og vandplantevegetation, skogfloraen, skogengenes arter o. S. v. Endelig findes ogsaa endel kystplanter, især i de høiere liggende skogegne og i disse samme endel egte fjeldplanter. Alt dette bidrager i forening med det gunstige klima til at gjøre Kristiania- egnens flora saa interessant so den er. Men denne rigdom har 0gsaa, som vi tilsidst skal vis:–S sine udviklingshistoriske grunde. E nens botaniske rigdom er lige Stor med hensyn til krypto- gamer som fanerogamer. W Den er rig paa moser,* paa lavarter, paa soparter af alle slags. (I det følgende skal vi imidlertid indskrænke os til at omtale den fanerogame flora. Nogen indgaaende skildring er her ikke Stedet at give. Kun i korte træk skal egnene mest fremtrædende planteformationer omtales og nogle af de mest iøine- faldende planter nævnes tilligemed endel af de sjeldneste. Men at opregne alle de sjeldne planter, som findes, vilde blive for 0mstændeligt. “ C Se F. Kiær: Christianias Mosser i Chr.ania vid. selsk. forh. 1884 no. 12. Z I I E I
