GEOLOGI. 31 end nu, nemlig som nævnt i det sydøstlige Norge omtren-th2O0 m. lavere. Senere har forholdet mellem landets og havets nivea“‘1“í“ïor- “iUrandret sig, antagelig derved, at landet er hævet. Til forskjellige tider under denne hævning har de masser af grus og Slam, Som bræelvene under isens afsmeltning førte med sig, afsat sig i hav- linjen eller straks under samme som gamle „ører“ (terrasser), der ved landets fortsatte stigning er bragt op paa det tørre og derfor ofte danner sletter eller moer, i forskjellig høide op gjennem da1ene. Udenfor ørerne afsattes det fineSte slam som ler (det ældste ler, saakaldet „mergeller“ med skalrester af Sødyr, Som nu kun lever i Ishavets kolde vand, f. eks. ved SpitSbergen; og det yngre ler, saakaldet „muSlingler“ med skaller af Sødyr, som nu lever ved vore kySter). “ Af saadanne udprægede terrasser inden amtet merkes Grefsen- terrassen (2OO m. o. h.), de store terrasser foran MjøsenS og Hur- dalsjøens sydende, en stor del af den Romerikeske slettes ler- og sandtrakter er saadanne gammel bundfældning foran terraSSerne. Her han man ogsaa havt talrige Senere udSkjæringer. M–jøsen, som nu ved disse store ler- og Sandmasser er afspærret fra KriStianiafjorden, og hvor fjeldgrunden nu er hævet omkring 200 m., dannede ved afslutningen af istiden en fortsættelse af, Kristianiafjorden, og havet strakte sig den gang et Stykke op i Gudbrandsdalen, og til Elverum i Østerdalen. At der den gang var saltvand i MjøSen, fremgaar ogsaa deraf, at der endnu lever efterkommere af saltvandsdyr, nemlig flere slags krebSdyr i Mjøsen. At disse har kunnet holde sig her, kan kun bero paa, at vandet langsomt gik over fra Salt til brakt og senere til ferskt. I forbindelse med iStiden kan ogsaa nævnes jættegryder (udenfor nuværende elveleier og strandlinier). En stor samling af jættegryder fandtes tidligere ved KongShavn (nu bortminerede ved anlægget af Smaalnesbanen), og ved Bækkelaget findes endnu flere jættegryder, hvoraf en er 10.ä m: fra randen til bunden. Ved undersøgelsen af disse bevistes, at de var dannet i istiden, antagelig derved, at elve eller bække fra indlandsisens overflade styrtede gjennem sprækker ned til den underliggende fjeldgrund og her ved sit høie fosSefald, idet Sten og grus hvirvledes rundti det lukkede rør, har udhulet eller uddreiet dem. Saadanne jættegryder findes paa mange Steder. A Skuringsstriberne gaar i den største del af amtet i ret- ning omkring nord-syd, angivende bevægelse af isen fra nord mod syd. Akershus amt er i det hele og store ikke rigt paa torvmyrer. Nær Kristiania findeS i Aker Stubberudmyren; lige ved Aas land- brugsskole den store Aasmyr; store myrer ved Lillestrømmen. Torvmyrerne inden kartbladet Nannestad (Ullensaker, Nes, Eids- vold, NanneStad, Skedsmo, Sørum, Gjerdrum, Nittedal og Hakedal) er beskrevne i et arbeide af Stangeland (se under 1iteratur). Det dyrkede jordsmon inden amtet udgjøres for største-
