80“ AKERSHUS Anm. deres ypperligt lige ved Bækkelagets station (her stor rivnings-“ breccie). Ogsaa mod nord er Ekeberg afskaaret ved en stor for- kastnings1inje, og selv Akersdalen med Kristiania bys grund er et indsynket parti, som først har været beskyttet mod forvitringen og senere udgravet, dels ved den ældre erosion og dels ved den meget yngre istidserosion. Ogsaa Øieren. Hurda1Svandet og Mjøsen, i alle fald Mjøsens søndre del, er dannede paa lignende maade. Ved det vældige erosionsarbeide, som udførtes af istidens gletsehere, ophobedes, som ovenfor nævnt, det medrevne materiale af sand, aur og slam til svære brævolde (moræner) der, hvor iskanten i længere tid blev staaende stille. De største af disse endemoræner, HortenSraet (som kan følges fra Horteu til Grimstad), og Mosseraet (som kan følges fra Moss gjennem hele Smaalenene og videre ind i Sverige) ligger udenfor vort amt. – én ǫ(‘, ..Al1We. d1is§e„„n;9:§.ener“en. Y paa en tid, da‘h11vet’’“ laa omkring 2OO meter lavere end nu; dette fremgaar ikke alene deraf, at morænerne viser tydelig lagning, men ogsaa af,t at man har fundet levninger af Sødyr baade i foden af og paa ryggen af morænerne; saaledes fandtes 1895 en fossi1 flyndre i bunden af morænen ved østre Akers kirke og forskjellige skjæl i den øvre del af Aasmorænen. Ogsaa en stor del af det Romerikeske sletteland indtages af“ vældige lagede sand- og grusmasser, hvis materiale er fremslebet i istiden, tildels helt fra- Ö“g Gudbrandsda1en. Et godt gjennemsnit haves i jernl)anens grustag ved Haugesæter, mellem Trøgstad og Dal. -Senere trin af isens .ti1bagerykning betegnes ved indenfor (nordenfor) disse store „raer“ liggende moræner og morænerækker. Af saadanne kan indenfor Akershus amt nævnes: Flere rækker af moræner mellem 1) Drøbak, Aas, Kraakstad kirke og 2) om Fron kirke, Nordby kirke, Ski kirke samt videre foran Sydenden af LySern, Øieren og Øgdern og endnu længere mod øst. Længere mod nord foran Bogstadvandet, MaridalSvandet og ved Øieren og foran Stubberudmyren, i Aker; videre en gjennembrudt moræne tvertover den midtre del af Hurdalsvandet. Som man ser, ligger flere af disse moræner foran vande eller indsøer (Bogstadvandet, Hurdalsvandet, desuden ogsaa Mjøsen), hvilket neppe kan forklares anderledes end, at isbræerne-helt og holdent fyldte søbækkerne helt til bunden, paa den tid, da disse moræner afsattes foran dem. Ved den sluttelige afsmeltning af isbræerne blev da søerne afspærret af de saaledes ophobede grusdæmninger. “ Yed slutningen af istiden, da bræerne naaede ned til den søndre ende af de ovennævnte vande, laa landet betydelig lavere
