GEOLOGI‘ 29 paapege, at .fimdem i hvert fald maa være skeet lå1J‘gs ælrd’e f rha, som er uddybede og der- ved har faaet anden overfladeform ved bræernes arbeide. Medens tversnittet af de almindelige, af vand udgravede dale er som en flad V, er tversnittet af vore fjerde som en bred U„ En af de faa fjorde, hvis dannelseshistorie er nøiere undersøgt, er Kristianiafjorden. Det viser sig, at hele det landstykke, inden h n er beliggende,§mEHe ivet ved hosstaaende‘ kartskitse, er opskaaret af en række for det meste nord-syd gaaende store spalter i jordskorpen, langs hvilke betyde- lige indsynkninger af større eller mindre landStykker, engang har fundet sted, samtidig med oppresningen af de ovenfor nævnte eruptivmasser. Ved disse indsynkninger langs Spalterne bevægedes f Z de enkelte dele af 1agbygningen i forhold til hinanden („forkast- ninger“). En saadan forkaStnings1inje strækker sig saaledes langs vestsiden af den indre del af selve –Kristianiafjorden langs de bratte vægge ved S1emmestad og Nærsnæs og ligeledes langs øst- siden af fjorden, langs Nesodlandets bratte styrtning. Mellem- 8lYkk9tɔ hvor f.1“0„1–de11 1111 fi11(îø8ɔ Hr eË;1„ix1d§11E1lí(?„î1 IeI1(§ǫ§1rt1§iFF11P§I, der oprindelig maa have dannet en rende med høie vægge paa begge sider. Selve indsynkniugens høide („spranghøiden“) er her mindst 320 meter. “ Paa denne indsunkne landstrimmel laa saaledeS, efter forkast- ningen, porfyrdækkerne “og de derunder liggende forsteningsførende formationer flere hundrede meter lavere end paa siderne, mod øst og vest. Det viser sig n11, at i de opragende partier„paa begge sider af indsynkningen er de løsere forsteningsførende formationer, samt porfyrdækkerne over dem næsten overalt fuldstændig forsvundne paa grund af erosionen. Kun i bunden af renden er de delvis bevarede, antagelig fordi denne under lange tidsrum har ligget under vand. Ved hævning paa det tørre maa sanden i sin tid have dannet en dalbund. Denne dalbund har da under istiden afgivet et gletscherleie, hvis bund ved gletscherens eget arbeide, saaledes som vi nærmere ovenfor omtalte for Grønlandsfjordenes vedkommende, blev dybere Og dybere udgravet; og denne udgravning gik her forholdsvis let, fordi rendens bund bestod af de forholdsvis bløde siluriSke skifere og kalkstene. Det viser sig saaledes, at selve anlægget til fjorden, og navnlig dens begrænsning mod begge-si“d“éî“Γ lîa“î? væ1Ïet-givet og bestemt ved de-n0.p.rindeligeg=stg1:e fqrkagninger.; men d-e1:“nuværen-de fjordleie eri dets nuværende Skik ud-gZayhet-ved arbeide af –i-stidens –gletso-here. t Aldeles paa samme maade, som den indre del af Kristiania- fJorden er ogsaa Bundefjorden dannet, idet der ogsaa her langs selve Ekebergranden gaar en stor forkastningslinje, der kan stu-
- Z:
P – J1ZØ21V(?tcff “*l l Cz -B Z
