“1“ &?; 28 AKERSHUS AMT. „ isen fremslæbte og ved afsmeltningen efterladte blokke (vandre- blokke, flytblokke, ofte af uhyre maal). jDer, hvor is ande længere tid laa stille, har masserne af det medrevne grus- o te hobet sig op til svære grusvolde (brævo1de, moræner); disse bestaar af slam, sand og aur med i1iggende kantede blokke, som ofte selv viser skurstriber (skurstene). Alle disse merker af indlandsisens arbeide, som nu er stu- derede fra Grønland, gjenfindes ogsaa i Norge (skuringsstriber; de afrundede fjeldformer og omvendt de takkede alpeformer; flyt- blokkene; morænerne; skurstenene o. s. v.). Geologerne er derfor nu forlængst paa det rene med, at vort land engang maa have havt en istid ligesom Grønland nu. “ Da denne „istidens“ indlandsis var paa det mægtigste, strakte den sig som en sammenhængende ismasse ikke alene over Norge og Sverige, men ogsaa over Nordsjøen til England, over Danmark og Østersøen til Nordtyskland og videre over en større del af den russiske slette. Senere trak isen sig tilbage, dog ikke under uaf- brudt afSmeltning, idet tilbagerykningen af indlandsisen afbrødes af tidsrum med koldere klima, –hvor den atter rykkede frem, dog hver gang kortere stykke end under den største store udbredelse af storbræen. De forskere, som mere indgaaende har befattet sig med studiet af istiden, regner derfor ikke en, men flere istider; sikkert er, at der i alle fald har været to eller tre, ja kanske endog helt op til fem forskjellige istider, afbrudte ved mildere perioder („interglaciale“ perioder). s
skandinaviske halvø Og EiI1J§I1SI“ þIannåde under istiden –
el1er istiderne –Wm-idtpaH(i9Llafä„denj’g sto“reZÏÎandis, der stadig for- nyedes ved nedbøren i de høitliggende trakter. Her holdt derfor indlandsisen sig længst. Man maa antage, at de store fonner. som findes i vort land – Justedalsbræen, Folgefonnen, Svartisen, Hardangerjøkulen o. S.–v. - er umiddelbare rester af den sidste indlandsis, der engang bedækkede landet Et andet forhold, som staar i umiddelbar forbindelse med istiden og som er høist karakteristisk, er landets gjennemskjæring“ af “de dybe og trange fjerde samt deres fortsættelse op gjennem de trange dalfører. Kaster man et blik paa verdenskartet, ser man, at virkelige fjerde og fjordlignende Søer udelukkende findes i 1ande, som har været eller fremdeles er dækkede af en indlandsis. I Europa findes saadanne fjerde kun paa den skandinaviske ha1vø, i Skotland og paa Island; i Nordamerika kun i den nordlige del, paa østsiden kun nord for New-York og paa vestsiden fra Van- couverøen og nordover – desuden paa Grønland og omgivelser, - videre i Sydamerika i den allersydligste del, paa I1dlandet, Patagonien og søndre del af Ghili. “ De fleste geologer er derfor enige i, at danne1sen af fjordene paa en eller anden maade maa staa i forbindelse med en istid. At gaa ind paa enkelthederne her vilde føre for langt; dog kan vi
