GEoLoGI. 27 indtaget af dækker af dageruptiverne; siden er saavel disse som de under dem liggende forsteningsførende formationer for største delen fjernede ved eroSion, som udenfor –Kristianiafeltet i det syd- lige Norge –har arbeidet sig helt ned til grundfjeldet. Ved denne erosion er da ogsaa de ovenfor omtalte dybbergarter (kvartssyenit og graniten), der under Sin dannelse befandt Sig dybt under dag- overfladen, blevne afdækkede. Fra tidsrummet mellem afslutningen af Kristianiafeltets erup- tioner og istiden findes i det sydlige Norge ingen afleininger op- bevarede. . IV. Istiden; Gor-ddanne1sen; landets hævning. De 1esejord1ag. Under det geologiske tidsrum, som gik nærmest foran nutiden, var hele den skandinaviske halvø dækket af en sammenhængende iSmasse, landiSen (indlandsisen). Indtil omkring midten af aar- hundredet var dette forhold ikke forStaaet; først ved dr. Rinks undersøgelse over Grønland blev det kjendt, at dette land, bort- seet fra en smal kystrand. er dækket af en vældig ismasse sva- rende til den, som engang maa have ligget over hele Skandinavien; som nye forskere og særlig Fr. Nansen har godtgjort, har overfladen af denne ismaSSe paa Grønland formen af et uhyre, jævnt hvælvet skjo1d, der paa midten hæver sig til omkring 3000 meter. Kun i kanterne Stikker fjeldtopper (saakaldte „Nuna- takker“) frem gjennem ’den langs randen mere forrevne ismasse. Fra midten og ud mod kanterne af dette iSdække foregaar der stadig en langsom bevægelse (glidning), . idet trykket fra midten efter tyngdens lov presser isen som en formba“r (plastisk) masse ud mod de lavere liggende dele. Noget raskere blir, som navnlig af Helland paavist,l bevægelsen først lige i randen, hvor afløbet sker gjennem de 1ange, mægtige bræer (gletscher) ned gjennem dalens og frem til fjordarmen; her brækkes ismasserne op („kal- ver“) til uhyre. svømmende isfjeld. Udenfor ismasserne er der paa Grønland kun en smal bræm af det faste fjeldunderlag, som er gjennemfuret af fjorde. Ogsaa dette smale forland har engang, da ismasserne havde endnu større udbredelse end nu, været bedækket af landisen, som der har efter- ladt sine merker. Disse er: fje1dets overflade er afglattet, furet og skuret, idet ismasserne under sin fremadskriden pressede med- revne, indfrosne stene mod underlaget; de indgraverede furer og render kaldes skuringsStriber. Selve fjeldformerne har jævnlig heraf taget merke i stor stil, idet “e partier, som er skure“t af isen, gZggr;afrundet kolg1e-fo1:m,„ ofte i an’“geV“1“?ygge“ (med „stødside“ og „læside“) som hvalskrotte, efter isens bevægelser. De fjeld- masser derimòd, som gjennem længere tid under isens afsmeltning ragede op som Nunatakker, har af frost, is og veir faaet spidse, takkede alpeformer. Det lavere land er hist og her bedækket af de enkeltvis af l
