32 AKERSHUS Anm. delen af de under og efter istiden afsatte yngste afleininger af ler og sand; derhos, som ovenfor nævnt, ved den indre del af Kristi- aniafjorden af forvitringsprodukter af de- der optrædende siluriske bergarter. Derimod er den ikke af yngre løsere afleininger dækkede overflade saavel af grundfjeldet som af de store kvartssyenitfelter forholdsvis gold og væsentlig kun skikket til skogbund; grund- fjeldets bergarter og syeniten forvitrer nemlig, i modsætning til siluren, meget langsomt. -M En-tsforekomster. A. Forekomster af jernmaIm og k0bbermaIm, med mere, langs grænsen af den yngre kvartssyenit (granit). Inden „Kristianiafeltet“ (hvorom ovenfor) findes langs den umiddelbare grænse af den yngre kvartssyeni’t (granit) en hel del ertsfore- komster, førende dels jernmalm og dels kobberertser, undtagelses- vis ogsaa blyglans og Zinkb1lende. De fleste af disse optræder i den kontaktmetamorfoserede silur, ofte indenfor i mindre brudstyk- ker og større flag af si1uren inde i selve eruptiven. Hid hører de talrige gamle jernmalmgruber i Skreia (her mindst 14 for- skjellige, tildels ikke ganske ubetydelige jernmalmgruber) samti Mistberget og sydvest for Hurdalsvandet; må fraggallegdj§§g§– gruber at Eidsvolds “ernver1x„fi.k V Ogsaa““i ’Hak“edElen og “Ñitted1alen findes flere tilsvarende gamle jernmalmskjærp. – Blyglans og Zinkblende er ogsaa paavist iHakedalen og Nitte- dalen samt flere steder i Nannestad. Nord for Grorud skydsstation (Grussletten, nedre Grorud grube og Haugerud grube) samt iomegnen af Alunsjøen fandtes en del mindre forekomster af kobberertser, navnlig kobberg1ans, brogetkobber og kobberkis i si1urflag og i porfyrdækker ældre end kvartssyeniten. Gangene blev for nogle aar siden drevne, men med stort tab, af et be1gisk kompagni. Ogsaa ved Bratshoug nær F(äI’l1lg kirke, og et par andre ste- der i nærheden, fandtes nogle forekomster af kobberkis, paa gange af porfyr. Foruden disse forekomster er langs eruptivgrænsen paavist en hel del skj.ærp, med lidet malm, – og overhovedet har alle disse kontaktforekomster, saavidt hidtil erfaret, vist sig at være uden praktisk betydning. B. Eidsvolds guldVerk arbeidede paa en række gruber belig- gende i et felt paa østsiden af Vormen 5–10 km. øst og nordøst for Eidsvolds jernbanestation. De vigtigste gruber var: Guld- kisgruben, Sandergruben, Utsøgruben, Bøstadgruben, Grøsligruben og Kattegruben. – Guldet optraadte her paa kvartsgange, igrund- ijeldet, dels metal1isk og dels i gu1dholdig kis. Verket blev drevet, med af brydelser, for statens regning fra
