Anna HEP.HE1). 281 Hovedøens kloster-. Hovedøens kloster blev g det heder, at der ikke blev sten paa sten tilbage af bygningen. Dette er en over- drivelse. De levninger af mure, der er gravet frem af gruset, er vistnok ikke meget betydelige, men de er dog tilstrækkelige til, at man deraf og af, hvad man forøvrigt ved, har kunnet gjøre sig en rimelig og noksaa detaljeret mening om klostrets udseende og bygningsmaade, og det uagtet mesteparten af, hvad der var bevaret efter branden i 1532, senerehen blev anvendt til udvidelse og repa- ration af Akershus slot, i hvis mure der hyppig skal findes kapi- tæler og andre tilhugne stene, der i sin tid maa have været hentede fra klostret. I 1807 og 1808 benyttedes en del af ruinerne til bygning af batterier paa øen. KloStret, der aabenbart i tidens løb har været gjenstand for talrige ombygninger og udvidelser, har tilligemed klosterkirken om- givet et 17 m. langt og 12IZ2 m. bredt gaardsrum, hvori der er en dyb, stensat brønd. Kirkens gulv har været belagt med figurerede sorte og gule glasserede teglsten. I kirken har man fundet flere graVstene, der lukkede for rum, hvori fandtes skeletter. Et enkelt af rummene i selve klosterbygningen, rimeligvis abbedens audiensværelse, var prægtig udstyret med stenforsiringer, kapitæler, glasserede gulvfliser og med spidsbuede vinduer med farvede ruder. Man har i gruset fundet levninger saavel af glas- ruderne som af stenforsiringerne. Det hele kloster har været om- g“ivet af en stenmur, af –hvilken der endnu findes spor. Enkelte ubetydelige gjenstande fra klostret findes paa uni- versitetet. Hovedøens kloster var et cistercienserk1oster viet til Maria og den hellige Edmund en angelsachsisk konge, der blev dræbt af vikingerne i midten af det 9de aarhundrede o derefter gjort til helgen. Det blev stiftet den 18de mai 1147 f m1;1keVfra gKirkstedes kloster iLincolnshire i Den første ab5ed Eed Andver, og tør maaske have været en i Kirkestedes kloster uddannet nordmand. – I 118§, altsaa ikke 40 aar efter Klostrets stifte1se, optraadte –en-af“mun: kene i Ævedøens kloster, J n Kuvlung, som tronprætendent mod kong Sverre. fi3’’ under historie pag. Han blev hyldet paa Haugathing. Tre aar senere faldt han, og partiet opløstes. Senere en ho dt abbederne og munkene 1 Hovedøens kloster sig dog tilVens med Sverre. Denne indlagde saaledes en skat til forvarin i Hovedøens kloster, hvor den rimeligvis har været inde- lukket i et af så jemmer, som findes i klostrets mure. Bisko1p Nikolaus og en uegte søn af Erling Skakke, Sigurd J arlssøn, som havde aaet kund- skab om skatten, tog den imidlertid med magt ud, som det heder, »af kloster- kirkens væg.c Før kong Sverre leverede sJffe.t“J(ed..0sln (1197), der endte med bagler- nes neder1ag, hørte han messe i ovedøens klosterkirke, men da Sverre den gang var l st i kirkens ban, blev de munke, der frivillii eller nødtvungent av e holdt messe, o ligeledes de, der havde holdt ammeratskab med disse, ilagt straf af ord§nens gpneralkapite1 i Cistertium. Efter kong Sverres død oldt Ǫxcdø§D§. kloster sig tilvens med baglerne, igesom de i det hele taget s nes at have fulgt-–d“e;–1–-p„otitik.til enhver tid at holde med dem –der haves –maËef1ÍiÎIîBei1Î ““ Enkel rne har været englændere; dette tør maaske have
