280 AxEBsHUs Anm. Til Ljan ligger Hvitebjøm sagbrug straks hinsides grænsen af Oppegaard. ’ “ r rug er meget gammelt Trælast- udskibningen fra bruget foregik tidligere fra LJanÎ – Gaarden Hvitebjørn m. v. tilhørte oprindelig Maria kirke i Oslo, men blev i 1505 overdraget høvedsmanden paa Bergenhus, Eske Bi1de. Der fandtes allerede den gang sagbrug paa dette sted. Senerehen kom eiendom- men atter tilbage til »Mariæ provst1s gods«, men blev i 1602 af Kristian den 4de givet N O1ffGS riges kantsler, Hans Pedersen, i mageskifte for Aiaarden Sem 1 Eker. egen tid efter eiedes den af komman anten paa ershus oberst Michael OpitZ, der havde kiøbt den af kongen i 1667, og to aar efter solgtes den til raadmand Peder Pedersen Miiller, og kom fra ham til sønnen, sta smaj er Anthoni Miiller, hvorefter eiendommen kom ijustitsraad og trælast- handler Paul Lachmann Vogts besiddelse. Han var en sønnesøn af kommerce- raad Paul Vogt. (Se under Nordtvå1å). Anthoni Miiller, som var gift med en datter af den rige kommercera Oollett, eiede foruden Stubljan og Hvitebjørn bru 89 gaarde“, dels paa Nesodden o§ni østre Aker, dels paa Romerike. Af §lenne familie er landskabsmaleren iiller. Paul Vogts enke giftede sig med generalløitnant VVilster, der saaledes blev eier af god- set, men igjen so gte det til .generalkrigskommissær P. Holter i 1 65. Han var en stor godsbesidder, er blandt andet ogsaa eiede Gahnsbruget i Fet og Hafslun og Borreg)aard i Smaalenene. Han nedstammede fra gaarden Holter i Nannestad et er den samme Holterfamilie, som frem- eles eksisterer, og til hvilken direktør Wilhelm og komfionist Iver Holter hører. Navnet Iver er kommet ind i familien gjennem uitfeldterne, med hvem den er besvoglret. Generalauditør Holters enke giftede sig to gange, først med gÐneralau itør VVessel, der døde 1794, xÖg saa med præsident, stats- raad M. G. osenkrantZ, der ved skjøde af 1799 solgte“*eiendommen for 32 (l)0 rd1r. til generalveimester oberstløitnant L. Ingier, der døde i 1828. Derpaa ’k den over til sønnen kand. jur. Hells Ing1er, hvis enke og søn Frithjof sig-ier nu eier og bebor gaarden. Familien Ingier skriver sig fra gaarden Ingier paa Ullensaker (se under dette herred). Gjesrud. Skyld 21.8v. Største brug 10.11. Her ligger paa et svaberg inde paa aasen en svær, mange m. høi rokke- sten, der bevæger sig sterkt, naar man puffer paa den. Fløisbonn. Skyld 36.s1. ét brug, eies af M. da H. Ingier. Malmøen. Skyld 10.00. Største brug 3.49. Forøvrigt er øen udstykket i landsteder. Det samme er tilfældet med 0rmøen og Sjursøen. Som et eksempel paa, hvorledes eiendomspriserne omkring Kristiania tidligere var, kan an øres, at hele Malmøen i første aartier af dette aarhun- drede solgtes for omkring 300 rdlr. – Hvordan forholdene paa øerne omkrini Kristiania har været for halv- tredie hundrede aar siden, fremgaar tilstræ kelig af den omstændighed, at man under Fredrik den 8dies hyldning i Kristiania i 1648 til kongens for- l5stelse anstillede rævejagt og bjørneh1dsing paa en af øerne ved Akershus ( e Øverlands hist. 4de del pag. 1031). 0rmsund paa 0rmøen. Skyld 6.ðo. Største brug 2.o4. Saa godt som udelukkende udstykket i landsteder.““ Her ligger Ormøen kap el, en tømmerkirke med 150 sidde- pladse, indviet i 1893. ’ Hovedøen. Skyld 16.2o, ét brug. Paa øen ligger ruinerne af Hovedøens kloster.
