282 e AKERSHUs A1s1T. været tilfælde med Askatin, der blev benyttet i mange vig;tiåe, offentlige hverv, og var ganske sikkert tilfælde med hans eftermand, ab e Laurentius, der sammen med kanniken i Nidaros, mester Bjarne, af kong Haakon Haa- konssøn i 1246 blev sendt til Rom for at forhandle om kongens kroning af en pavelig legat. Nogen tid efter forlod Laurentius Hovedøens kloster, da han var bleven udnævnt til abbed i moderklostret Kirkstede. Hans eftermand kjender man ikke, men i 1295 nævnes en broder Halle som abbed, dernæst kom Baard, Albrekt, Sigurd, Audun og Jon. Abbed Jon var en stridbar mand. Da kantsleren hr. Ivar Olafssøn havde hugg nogle sgirer i et omtvistet skoåstykke, tog abbeden det ved sine folk ham me magt, en selvraadighe, der fremkaldte en retssag. Under hans eftermand, Audun, opstod der en heftig strid i anledning af, at en mand ved navn mester Arne, der var gaaet ind iklostret og havde anlagt dragten, efter kort tid forlod dette igjen. Da der i den an edning indløb klage fra abbeden, satte biskopen mester Arne i ban; denne lystrede imidlertid ikke, men appellerede til paven. Der forlyder intet om, at der kom noget svar fra denne, men der ankedes over, at Arne, der nu kaldes kongens klerk, ikke desto mindre opholdt sig i kongsgaarden, uden at be- kymre sig det ringeste om biskopens forbud og bansættelse: Som senere abbeder nævnes Albrekt i 1329, Andres i 1336, Andori 1347, Arnulf Steinarssøn i 1851, Haavard i 189O, Bjarne i 1408, Jon i 1428 og Bo i 1427 og følgende aar. I 1437 gav klostret et fiskeri i Botnen til Nidaros’s domkirkes gjen- opbyggelse efter den store ildebrand i 1481. Under abbed Bo eller en af de nærmest efterfølgende abbeder forefaldt .e1;.merkeligt “klogte1;þxtste, som skal være det eneste i sit slags i norden. I 1455 hav e h.anseate.1:ne under angrebet paa høvedsmanden O af Nilssøn i Bergen “ ’ ’ t Munkeliv. Birgittinerklostrene var fælles for mun e og nonner, men begge kjøn ’vä“FËtrengt afsondrede fra hverandre, og ordensreglerne var i det hele taget saadanne, at de krævede særlig ind- rettede bygninger til brug for medlemmerne af klostret. Da saadanne ikke var at opdrive i Ber§åÐn, overlod cistercienserne – hvis ordensregler var mindre strenge –- dem ovedøens kloster til midlertidigt brug, medens de selv flyttede til Bergen. Un ’ “ “ s o ho i ve r blev der foretaget forskjel 1ge A forandrin er med-d)e“tte, or a et kunde tilfreds- stille ordenens strenge fordringer. gFlere af de ombygninger og tilbygninger, som har fundet sted i klostret, og hvoraf der endnu sees spor, maa ante es at skrive sig fra denne tid. Det ældre bygverk er af smukt hu get k5k- sten, medens tilbygnin(gerne er af tegl. I 14 8 eller 1479 var Mun§eliv atter gjenopbygget og i ful t færdig stand, hvorfor birgittinerne vendte tilbage til dette, medens cistercienserne under sin abbed Paal atter flyttede ind i Hovedøens kloster. Efter abbed Paals tid sees der at have været blandt andre et ar dansk- fødte abbeder i klostret. Dette var rimeligvis tilfældet med en abf))ed Klaus, der styrede klostret i begyndelsen af det 6de aarhundrede, og var utvilsomt tilfældet med en Mathias Henrikssøn, der blev abbed i Hovedøens kloster nogen tid efter. Han havde før været abbed ved Tuterøens kloster nord for Trondhjem, men da han havde sat dettes eiendomme overstyr, drog han til Oslo, og her lykkedes det ham ved formaaende venners h“ælp at blive abbed. Fra denne stilling blev han dog i 1525 udjaget af biskopen –i- 0slo, Hans Reff, der’ i et brev til erkebiskopen udtaler, at »hr. abbed Mathias af Tuterøen har stellet sig saaledes her i Hovedø kloster at han ingenlunde kunde blive der længer, med mindre han skulde være aldeles alene i klostret uden brødre, saa der hverken var bleven læst eller sunget. Derfor nødedes jeg til at sætte ham af derfra. Han for da ned til Danmark og har nu erhvervet nye breve paa Tuterøen. Men han vil ikke gjerne did igjen, siden det er fordærvet,“ men agter at fordrive den forrige mand, hr. abbed Michel af Lysekloster, og saa fordærve det med.« C Det vil sige godset sat overstyr.
