ǫ.‘ɔI–;;luɔ;[ ja-;;þ f W . V -‘flfl.G.;’‘l1rI‘,I–;–C vi ja-Z 22 AKERSHUS ‘mT. mangeSteds en del, oftest 6–2O proc., undtagelsesvis endnu noget mere, kulholdig, flygtig substanS. Denne skifer er ofte rig paa svovl- kis og forvitrer derfor i steile vægge med sterke, røde og brand- gule rustfarver og med hvide udblomstringer af gibs og andre salte, derunder ogsaa alunsalte; den har derfor ogsaa hos osxtid- ligere været anvendt til fremstilling af alun (aIunverket i Oslo), og skiferen bærer af denne grund navnet alunskifer. – I skiferen optræder ofte i visse lag en hel del linseformige, undertiden næsten kugleformige- boller, fra ganske smaa op til et par melersD Størrelse, åf en sortgraa, stinkende kalksten (stinkkalk, svinesten), som mangeSteds er propfuld af forsteninger, navn- 1ig visse slags ti-ilobiter (en Slags uddøde krebs- dyr, se fig. 2). Disse hører til de allerældSte forsteninger, som man overhovedet kjende fter de hyppigste forsteninger er skif ren delt i forskjellige afdelinger, paradokSides- Skifere (saakaldet etage 1) nederst og olenus- skifere (etage 2) øverst.: Disse sorte Skifere har inden Akershu samt en temmelig liden udbredelse, nemlig kun ved Ekornholmen og- et par andre steder i Fering; nord for Byrud i Eidsvold; i lien op for syd- vestsiden af Hurdals’vandet; videre paa et par Steder i Hakedalen og Nittedalen – samt et ørlidet, isoleret felt ved Teigen paa vestsiden af Øierený Lagtykkelsen af disse sorte Skifere er, hvö?‘ den oprindelige mægtighed er i behold, omkring 75 m. -–-“Paa de fleste af de ovennævnte ste- der er disse alunskifere sterkt omvand- lede (kontaktmetamorfoserede, langs grænsen af de yngre eruptiver; se herom nedenfor). Fig. 2. Agnostus lV(1thorst1“. (en trilobit). U b. Den siluriske formation (eta- gerne 3–8), hvis samlede lagtykkelse er næsten –l„Q9(.l..m., bestaar afvekslende af 4kal.kStene, ler§kifere og kalkrige ler- skifere (mergelskifere); i midten af lag- følgen optræder ogsaa en sandsten (kalk- sandsten af 5O til 1OO meters mæg- tighed). Mange af silurformationens lag er meget rige paa forSteninger: enkelte kalkstene bestaar endog næsten helt og holdent af skalrester efter uddøde dyr- former. ’ Kalkstenene i silurformationen er Fig 3. i regelen blaa eller blaagraa, ikke sorte; AW’’“s W’“’“s“s (en 1ri1obit).
