GEOLOGI. 23 og skiferne ligeledes of-l test graa eller sortgraa, ikk.e-–saa mørke som den cambriSke ’ formations mørke alunskifere. ZÐ? lavere si1uriske e(ager, 3 og 4, sammen- ‘fattes under –betegnelsen undersilur; etage 6–8 henregnes til oversilur, og etage 5, der er en kystdannelse (kalkSand- Sten) danner et over- gangsled. Indenfor undersilu- ren kan vi særlig merke et af de laveste lag in- den samme, straks over alunskiferen, nemlig en I“æ,§3§–E:§;;lrkff letkjendelig kalksten i (eu tri1obit) tykke bænke, r1g paa forsteninger, navnlig af de ovenfor omtalte krebSdyr (trilobiter) f. eks. fig. 3; efter en hyppig i samme optrædende forstening benævnes denne kalksten ortocerkalk (ortocerer er skaller af en forlængst uddød gruppe af blækspruter), fig. 5. Etage 4 bestaar af en omkring 300 meter mægtig række af afvekSlende Skifere og urene, knollede kalkStene. Blandt forst-eninger herfra kan nævnes den store trilobits1egt chasmops, Se fig. 6. Etage5er den ovenfor omtalte knollede kalksandsten. Inden de oversiluri- F1g. S. ske afdelinger findes C navnlig to meget mægtige kalklag, nemlig dels den saakaldte pentameruskalk (etage 7 a), propfuld af skaller af pentamerus (se fig. 7) og dels øverst oppe i etage 8 en meget mægtigere kalksten, benævnt kokleatkalken, fuld af masser af for- steninger, deriblandt ogsaa en eiendomme- lig ortocer (ortooeras cohleatum), hvoraf Fis 6– navnet. Disse oversiluriske kalkstene er Oh 1c “ th . . . (en (;§–,i71g,gj1;o1l;–::og1atggl(;)– ogsaa rige paa forskJell1ge slags uddøde Fig. 4 a. “ f
