GEoLoGI. 21 mod ti1intetgjørelsen, medens dyrets organiske substanser raad- nede væk. I Senere tidsrum er disse oprindelig løSe, bundfældte lag for- andret til faste bergarter (ved en slags cementeringsproces) – ler- slammet til saakaldet lerskifer, kalkholdigt Slam til mergel- Skifer og kalksten og sand til SandSten – og haɔeWvet op paa det tørre. De begravede sødyrsskaller viser sig da indleiet i den faste bergart som saakaldte „forsteninger“ („fossiler“, o: be- gravede rester). “ Det ligger i sagens natur, at de lag, Som ligger underst i en saadan rækkefølge, er afsat tidligere end hvert af de overliggende. Afsætningen af lagene har gaaet for sig saa langsomt, at meget ofte hvert lag repræsenterer et langt tidsrum. Samtidig med den oprindelige afsætning af lagene, paa søbunden, undergik dyre- verdenen en langsom, gradvis forandring, hvorved de gamle arter døde ud og nye arter udvikledes (udviklingslæren eller evo1u- tionslæren). “ Erfaringen viser nu, at afSætningen af lagene foregik Saa lang- somt, at forsteningerne i hvert nogenlunde tykt lag er forskjel- lige fra dem, der findes iunder- og overliggende lag. Forsteningerne tjener saaledes – paa enxmaade“ ligesom n1ynter –- til at angive den indbyrdes alder af de forskjellige lag. Man har derfor paa grundlag af studiet baade af lagrækkens paa hinanden„følgende bergarter (laglære, stratigrafi) og af de isamme optrædende forsteninger (palæontologi) inddelt den hele lagrække efter grundfjeldets tid i en hel del forskjellige form a- tioner og disse igjen i nnderafdelinger (etager). Af disse forsteningsførende formationer findes inden Kristiania- feltet opbevaret følgende: Underst den cambriSke formation; derover den si1uriske og øverst en del af den devoniske formation. Disse lagrækker ligger ikke længer. som de oprindelig afsattes, vandret, men er ved senere geologiske processer mangensteds sam- menpresset til fo1der, hvori lagene kan indtage alle mulige stillinger og endog være stillede paa hovedet. Denne foldning af ]agene til „sadler“ og „troug“ (mulder), staariKristianiafeltet muligens i forbindelse med oppresningen af de store eruptivmasSer. hvorom nedenfor. Senere er disse fo1dede lagrækker, idet de gjennem meget lange geologiske tidsrum har ligget over havet, som ovenfor nævnt, blevne borttærede og udgravede ved „erosionen“. Herved er ofte dele af de oprindelig dybere liggende lag af rækken komne frem i dagen. –- ? I a. Den cambriSke f0rmati0n. Den lavere liggende, centrale del af Kristiania by, videre nordranden af Ekeberg mod Oslo- bestaar af en kulSort, blød skifer,–Som let smuldrer og skiver –Sig op; pulveret af denne Skifer er aldeles sort. Den indeholder
