n C 20 AKERSHUS Anm. fjerdedele af amtets fjeldgrund af grundfjeldet, medregnet gammel granit (heri ikke taget hensyn til indsøer og dække af ler og sand). De forsteningsførende formationer og de yngre ei-uptiver. Ved „Kristianiafeltet“ forstaar man i geologisk henseende et langt og smalt stykke land indenfor en grænselinje mellem Gjøvik i nordøst, Narrefjeld øst for Nordsjø i sydvest, Rognsfjorden ved Langesund i syd, øerne „Søstrene“ paa østsiden af Kristiania- fjorden i sydøst, derfra en linje langs øStsiden af Kristianiafjorden over Mossesundet til Kristiania og videre til Mjøsens sydende og Hamartrakten i øst. Hele dette landstykke er et- af gamle, nu for- længst gjengroede sprækker i jordskorpen omgrænset parti; langs
e har det s„1mlmt„ind i forhold til omgivelserneΓ“paa
adskillige steder saa meget som mindst “l250g meteri lodret høide. Ved denne indsynkning er indenfor dette landstykke opbevaret en række af – i forhold til det gamle omgivende grundfjeld – yngre, forsteningsførende afleininger, tilhørende de cambriske, sil1“iriske og devoniske formationer; desuden er, iforbindelse med den nævnte indsynkning, fra d gået .oppresset en hel del for- skjellige vulkanske smeltemass-ë“fΑ?d;bri har størknet til en række mangeartede-“’vu’lkanske bergarter, saakaldte eruptivbergarter, dels graniter og syeniter, dels gamle lavabergarter (pÆo„rfyrer). Ogsaa alle diWs“s’e“–eruptivbergarter er væsentlig kun opbevarede indenfor grænserne af det nedsunkne landstykke. Geologien har bevist, at saavel de nævnte forsteningsførende formationer, som ogsaa de omtalte eruptivbergarter i tidligere jordperioder maa have havt en langt større udbredelse end nu og have forekommet ogsaa uden- for det indsunkne stykke, hvor de nu ikke længere findes, fordi de er tæret bort af tidens tand, ved forvitring og arbeide af rin- dende vand, is, frost, hede, Virkninger af hav og vind o. S. v. gjen- nem meget lange tidsrum (erosion). II. De forsteningsførende lag. ê Efter udløbet af grundfjeldstiden maa den væsentligste del af den skandinaviske halvø have været nedsænket under havet. I dette hav bundfældtes, gjennem meget lange tidsrum, lag af dynd, ler- slam og sand, nærmest“ kysten til sine tider ogsaa rullestenslag (stranddannelSer), altsammen medbragt ved e1ve og bække fra den forvitrende overflade af nærliggennde, opragende fastland. Nær kysten afsattes det grovere materiale (rullesten, sand og grovt slam); det mere finslemmede materiale kunde holde sig længere svævende og førtes derfor af havstrømmene ud paa større dyb, hvor det i almindelighed bundfældtes i vandrette lag. Dyr, som levede i dette hav, indleiedes efter døden af slam- met paa bunden og bedækkedes af senere bundfældte lag. For- saavidt disse dyr var forsynede med et fast skal eller fast indre skelet, kunde de saaledes begravede rester af dyrelivet opbevares
