EIDSVOLD HEB‘BE1). 11 1 B Verket er omtalt flere steder. Blandt andet i ÏHausmanns Reise, i Topo- grafisk journal 1ste hefte af Chr. M. Leganger og i sogneprest Heyerdals Bidrag til en beskr. over Ringsaker og Totens prestegjæld, indtaget is Top.– stat samlinger 1ste del, 1ste bind. – v Eidsvolds guldverk ligger i Jøndalsaaens dalføre, øst for MjøSen. Guldfof-ekomsterne opdagedss af en arbeider Ole Viborg, der fandt et stykke guld af en liden erts størrelse, hvoraf han ved indblanding af noget sølv smeltede en guldring. Dette blev i’1758 fortalt en inspektør Tydell, der reiste i Norge for at opsøgeÍsten- kul, og da denne meldte opdagelsen til overbergamtet. blev der anstillet nøiere undersøgelser, og“da der fandtes en del guldholdig kis, blev der for Kongsbergs sølvverks regning paabegyndt“ en forsøgsdrift. Da man kom dybere ned, tabte imidlertid guldet sig, og efter et halvt Snes aar indstilledes undersøgelserne. I 177O blev imidlertid driften gjenoptaget, og et par gruber, prins Fredriks og Sanders gruber, der forhen havde været drevet paa kobber af det ophævede 0dals kobberverks interessentskab, blev nu gjenstand for “ undersøgelser, da kobberet havde vist sig guldho]digt. Resultatet blev imidlertid lige saa utilfredsstillende som forhen, indtil man endelig i 1778 besluttede at drive verket med kraft, for at komme til fuld vished om, hvorvidt her kunde komme en lønnende drift istand eller ikke. Belægget af arbeidere blev forøget til 80 mand, der blev bygget pukverk, vandledning og damme m. v. Efter 5 aar blev dog driften atter indsti1let. BergkaSsen havde da havt en udgift af 45 50O rdlr, og der var i Samme tidsrum udvundet guld for 3224 rdlr. g Det blev nu udbudt til lysthavende, og 1786 blev det ogsaa overtaget af et interessentskab bestaaende af en kjøbmand BiltZing in. fl., som to aar i forveien havde anlagt et sølvholdigt blyverk iEidsvold Sogn paa gaarden Stensberg grund, samt af Justitsraad HeltZen paa skjærper- og berg’bygningsselskabets vegne. Begge verker dreves nu under ét. I 1787 fandt man en ny gu1dholdig kisgang ved Utsjøen. Det var den rigeste, man hidtil havde fun- det; men driften lønnede sig dog ikke. Det sølvho1dige blyverk gav ikke bedre udbytte, og i 1791 blev dette nedlagt. Imidlertid fortsattes guldverksdriften fremdeles. indtil en af interessenterne Bernt Anker, kjøbte verket (tilligemed blyverket) af de andre. Efter faa aar gjorde dog ogsaa han den erfaring, at guldverket ikke lønnede sig, og det blev nu endelig nedlagt. I de Senere aar har man dog atter ansti1let forsøg paa at gjenoptage driften. I 1851 begyndte saaledes Martinius Bratlie at arbeide paa verket, og i 1877 begyndte atter et interessentskab at gjøre en del svage og afbrudte forsøg paa at gjenoptage driften. Efter at have sat nogle penge overstyr, maatte de indstille denne ganske. Af verket sees nu ikke andre rester end et gammelt pukverk og nogle Wstenhobe. “ “ l Verket er omtalt af D. E. Bradt, af Deiehmann i hans Efter-retning om norske guIdertser, –indtaget i Kjøbenhavnske Videnskabsselskabs skrifter 11te del, af prof. Keilhau i en afhandling »Om det forrige guldverk i Eidsvold«,
