110 AKERSHUS mr. æring og udløste de øvrige interessenter. I 1651 faldt imidlertid Hannibal Sehested i“ unaade, og hans gods, blandt andet Eids- volds verk, tilfaldt kronen. Det blev nu bortforpagtet til med- lemmer af familien Marsilius. De drev det imidlertid paa rov og opgav det efter nogle aar. Kongen overdrog nu ved kongelig befaling af 25de mai 1664 verket til hertug Jakob af Kur1and. Denne indkaldte aaret efter 3O kurlandske arbeidere. Bestyreren var ogsaa en kurlænder, Frants Vilhelm Folckersahm, der siden udmerkede sigi Gyldenløvefeiden som ohef for en afdeling af frivil1ige, og i 1698 steg til generalmajor. Driften lønnede sig dog fremdeles ikke, og hertugens søn Friderich 0asimir opgav det efter en tids forløb. I 1688 var det atter kom- met i kronens eie og blev af kongen i dette aar foræret til over- berghauptmand Henrik Sch1anbusch fra Hannover. Han Var ogsaa direktør ved Kongsberg sølvverk og havde som saadan general- majors rang. (Se om hans virksomhed som direktør Ved sølv- verket under topografisk-historisk beskrivelse over Buskeruds amt). Under SchlanbuSchs forgjængere, Marsilierne og de kurlandske hertuger, havde verket ved selve Eidsvold to l1ammere og to mas- ovne, ved gaarden J ulsrud, syd for Minne, én masovn og Ved gaarden Vik i Stange én. Da Schlanbusch overtog det, laa det imidlertid fuld- stændig nede. Han indkaldte tyske bergfo1k“’Þ og satte verket atter i god stand. I 1690 maatte han paa grund af en opstand blandt arbeiderne paa Kongsberg flygte til Eidsvold. Efter hans dødi 1705 gik verket over til sønnen Theodor von Schlanbusch, der testamenterede det til brodersønnen Fredrik von Schlanbusch. Han solgte det i 1781 for 38 0O0 rdlr. til sorenskriver i Søndre Gud- brandsdalen, Hans Hagerup (Gyldenpalm). Denne indlod sig i proces med arbeiderne om eiendomsretten til 48 pladse, som Theo- der Schanbusch havde testamenteret til disse. Denne proces blev tabt af verkets eier. Hagerup solgte verket til toldinspektør Haagen Nilson, denne solgte det til ritmester Iver Elieson, og fra denne kom det i 1794 i konferentsraad. senere statsraad Carsten Ankers eie. Denne opførte en masovn i Fering, hvor verkets vigtigste gruber laa. Her foregik tilsidst hele smeltningen. Masovnen paa Eidsvold be- nyttedes ikke efter 1803. Derimod benyttedes fremdeles spiger- hammerne og stangjernshammerne paa Eidsvold. Anker drev ver- ket med tab, og da verket fra Ankers fallitbo Var kommet i den londonske pantekreditor George Normans eie, var jernverksdriften fuldstændig ophørt. Foruden de under Fering og Hurdalen omtalte gruber, havde verket en jerngrube i Mistbjerget. Den havde været drevet langt tilbage i tiden; men var bleven glemt og blev først gjenfundeni 1784. Ogsaa paa gaarden Da1 i Bjørke anneks i Nannestad havde verket en grube. –
- Rimeligvis har ogsaa arbeiderne før de kurlandske hertuger-s styPv
været tyskere.
