112 AKERSHUS mr. c indtaget i Magazin for naturVidenskaberne, anden række, andet bind, samt i Fabricius’s reise. Lysjø kobberverk. Da Bernt Anker merkede, at guld- verket ikke havde udsigt til at lønne sig som saadant, besluttede han at drive verket paa kobber, eftersom der med gu1dkiSen fulgte rig kobbererts. Det guld, man kunde vinde ud ved siden, vilde jo gjøre driften saa meget fordelagtigere. I 1794 byggede han der- for ved guldverket en smeltehytte med to ovne og en garherd for kobber. Da driften paa guld efter nogen tid ganske blev ind- stillet, anlagde Anker paa Eidsvo1ds jernverk med eieren ritmester E]iesons minde en smelteovn for kobber. Transporten fra gruben til smeltehytten svarede imidlertid ikke regning, og han lod derfor bygge en sme1tehytte m. v. syd for Lysjøen, 3Z4 mil fra guld- verket i nærheden af en af Verkets bedste gruber, Brustadgruben. Gruben aftog imidlertid i godhed, og Anker, der havde anvendt 100 000 rdlr. paa driften, besluttede at indstille denne, naar den 1ettest tilgjængelige malm var tilgodegjort. Verket dreves endnu nogle aar efter hans død af bestyrelsen af hans fideikomis. I 1807 stansede endelig grubedriften og i 1811 smeltningen. Verket har ikke senere været gjenoptaget. I slutningen af firtiaarene fik Martinius Bratlie bevilling til at opføre en smeltehytte for b1y og sølv, som var skjærpeti Eidsvold, men uden at dette ledede til noget. Paa gaarden Trandums grund blev der i 1884 gjort forsøgs- drift med nogle kobberSkjærp. Af amtetS S10rthingSmænd har følgende været fra Eidsvold: Gaardbruger Lars Torstensen Tønsager, der repræsen- terede amtet i 188O, 39, 42, 45, 48 og 51. I 1838 mødte han som suppleant for sorenskriver Borchsenius. Gaardbruger Gunder Pau1sen Frilseth, der repræsen- terede amtet i 188O–82, 83–-85, 86–-88 og paa det overordentlige Storthing i 1882. Gaardbruger Andreas Olsen Berger, der repræsenterede amtet i 1889–-91, 92–94, og som ligeledes repræsenterer deti indeværende storthingsperiode. n Topogr-afi. Den nordligste del af herredet, der ligger langs østkysten af M–jøsen ligeoverfor Fering, bestaar af skogbevoksede aaser, der hist og her –levner en smule plads til en del gaarde og grænder. Længere syd, rundt sydenden ’af Mjøsen og det nordligste af Vormen danner Eidsvold en da1, hvor bebyggelsen ligger paa brede terrasser paa begge sider af elven og sjøen. Terrasserne er jevn- høie, men er paa flere steder gjennemfuret af elve- og bækkeleier. Her rager Mistbjergets runde kuppel op i vest. Paa den modsatte side af Vormen ligger Nynabben, en ikke høi, men eiendommelig
