Den store fremgang fra 1665 til 1769 staar rimeligvis i forbindelse med den omstændighed, at Hurdalens glasverk blev oprettet i 1755. De fleste herreder i amtet er gaaet tilbage mellem 1801 og 1815. Dette skriver sig dels fra en voldsom blodgang i 1808, 1809 og 1810, dels fra uaar og dyrtid. Fra 1865 er Hurdalen, som vore fleste indlandsherreder, gaaet sterkt tilbage i indbyggerantal.
Fabrik- og grubedrift. For tiden findes ingen fabrikdrift i herredet. Tidligere var her et glasverk og et dertil hørende mindre sagbrug.
Glasverket, der ligger paa Ødemarks og Oppegaards grund, blev oprettet i 1755, af det norske octroyerede (saakaldte sorte) kompagni. I aaret 1775 blev Hurdalens glasverk ligesom de øvrige glasverker i landet overtaget af staten. En kort tid, fra 1782—84, blev det overladt til det saakaldte kanalkompagni, men da dette i 1784 blev ophævet, overtog staten atter verket. I 1793 bortforpagtede den dette og sine øvrige glasverker, men overtog atter driften i 1818 og fortsatte den til 1824, da Hurdalens og Birids glasverker blev solgt til et interessentskab, der i tidens løb bestod af forskjellige personer: professor Lund, Kauffeldt, Søren Muus, H. Berg i Birid, prokurator Schjønheyder, sorenskriver Randklew, dr. Gløersen. I 1826 kom løitnant A. Tandberg ind i kompagniet og i 1847 Kristoffer Berg. Sønnerne af de to sidste og deres børn har enere eiet verket. I de sidste aar er en tredie interessent, Hans Jensen Berg, ogsaa gaaet ind i kompagniskabet.
Arbeiderne blev oprindelig forskrevet fra England, og endnu i begyndelsen af dette aarhundrede nedstammede arbeiderne ved verket fra disse englændere. I trediveaarene blev der indkaldt enkelte tyskere. Senerehen har arbeidsstokken kun været nordmænd. Enkelte af disse, saaledes familien Lund, har hørt blandt de dygtigste glaspustere verket har havt. Nogle af arbeiderne har dog lige til det sidste været ætlinger af de tyske og engelske arbeidere.
Ved flere af fjeldvandene i nærheden af verket, saaledes Hersjøen, Brændsætersjøen, Bergvatn, Høvrensjøen, er der bygget dæmninger for at sikre verkets vandforsyning. Ikke desto mindre var denne i slutningen af forrige aarhundrede saa mangelagtig, at den dam, der er opført i elven, i tørre somre maatte stænges hver 4de eller 6te time og holdes lukket 4 à 6 timer, for saa atter at benyttes i lige saa lang tid. I de senere aar har man ikke kjendt til denne vandmangel, dels fordi reguleringen er bedre, dels fordi der er opført flere damme, saaledes i Stensjøen, Mørksjøen og Rødtjernet.
Heller ikke vedmangel har der været klaget over i den senere tid, medens der i slutningen af forrige aarhundrede klagedes sterkt over, at bønderne i omkredsen havde udhugget sine skoge, for at levere ved til verket, i saadan grad, at fjeldene paa mange steder
