var ganske blottede, saa at der var fare for, at vedleverancen omsider vilde standse. Bradt, der har leveret denne skildring, tilføier dog, at bønderne ved vedleverance og kjørsler for verket i denne forhen saa fattige egn „anseelig er tiltaget i velstand, og at adskillige have endog samlet sig nogen formue“.
I 1841—45 tjentes der aarlig i Hurdalen omtrent 17 000 kr. ved kjørsel, Det mindste af fortjenesten skrev sig imidlertid den gang fra kjørsel for glasverket. I det følgende femaar, da Thostrup & Mathiesen havde truffet en anden ordning med sin tømmerdrift, saa at hurdølerne kun fik lidet af kjørslen, sank nemlig den hele indtægt af denne ned til lidt over 2000 kr. aarlig.
Ved sidste folketælling i 1890 udgjorde indbyggerantallet ved verket 108, af disse var der omtrent 60 arbeidere. Den 31te december 1895 blev verket nedlagt, da det var overflødigt, efterat interessentskabet et par aar i forveien havde kjøbt Drammens glasverk.
Glasverket er omtalt i en afhandling af D. E. Bradt, indtaget i Minerva for febr. 1790 og i Hausmanns Reise, zweiter Theil.
Bergverksdrift findes ikke i herredet, efterat glasverket er nedlagt. Tidligere dreves der til brug for dette en del kiselgruber øverst i Skrukkelidalen. Paa gaarden Ødemarks grund findes desuden en jerngrube, hvorfra der i sin tid hentedes malm til Eidsvolds og Ferings jernverk.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Hurdalen.
Hurdalen bestaar af strækningerne rundt den nordlige del af Hurdalsvandet og de fra dette vand opgaaende dale.
Bredderne ved nordenden af Hurdalsvandet er lave. Forøvrigt er vandet omgivet af aaser, der hist og her, navnlig ved vestsiden af vandet, levner en smule plads til bebyggelse. Bakkerne under aaserne er løvrige. Paa østsiden rager Mistbjerget med sin runde kuppel høit op over vandet.
Selve Hurdalen er en bakket. kuperet, af granholter, smaaaaser og løvtrær sterkt optaget dal mellem middels høie fjeld. Bebyggelsen naar sine steder temmelig høit op over skraaningerne.
Fra Hurdals kirke trænger der en dal, Skrukkelidalen, op i vestlig retning. Det er en snever, skogbevokset dal mellem temmelig høie og paa sine steder bratte aaser. Bebyggelsen er spredt. Et par tættere bebyggede grænder findes i det mellemste og øverste parti af dalen. Nord for denne dal ligger amtets høieste top, Fjeldsjøkampen. Den ligger dog saa langt inde, at den ikke kan sees fra selve Skrukkelidalen. Ved dens fod ligger enkelte meget høitliggende gaarde. I sit midterste parti omkring Skrukkelivandet udvider dalen sig noget og er her opfyldt af flade moer.
