Af de øvrige er 2 husmænd. Sysselsat med fabrikindustri er 3, med smaaindustri 26 og med haandverksdrift 4. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der 2 og af fattiglemmer m. v. 12.
Dissentere findes ikke i herredet
Herredets samlede skyld ugjør 729 mark 61 øre. Denne skyld er fordelt paa 44 gaardsnummere og 252 parceller.
Af parcellerne er:
15 | under | 10 | øre, | |||
92 | mellem | 10 | — | og | 1 | skyldmark, |
120 | — | 1 | skyldmark | - | 5 | — |
13 | — | 5 | — | - | 10 | — |
4 | — | 10 | — | - | 15 | — |
2 | — | 15 | — | - | 20 | — |
4 | — | 20 | — | - | 30 | — |
1 | — | 50 | — | - | 100 | — |
1 | over | 100 | — |
Dividerer man den samlede skyld med antallet af selvstændige jordbrugere inden herredet, faar man som middelsværdi for de virkelige jordbrug 4.37 mark. Da skyldmarkens salgsværdi inden herredet efter gjennemsnitsprisen for 1890—94 udgjør 2084 kr., skulde brugenes gjennemsnitsværdi udgjøre 9107 kr. Da mesteparten af skogen i herredet eies af udenbygdsboende, overstiger gjennemsnitsværdien af de brug, som eies af indenbygdsboende, dog neppe 5000 kr.
Formuen udgjorde i 1892 1 944 050 kr. eller 944 kr. pr. individ og indtægten 292 840 kr. eller 142 kr. pr. individ.
Antallet af fattigunderstøttede udgjorde i 1892 84, af hvilke 9 vedkom Hadelands glasverk.
Folkemængdens bevægelse. Ifølge prof. Aschehougs beregninger udgjorde indbyggerantallet i Eidsvold, Hurdalen og Fering tilsammen i 1665 2160 og i 1769 4491. Gaar man ud fra samme forudsætning som ovenfor under Fering, skulde folkemængden i Hurdalen have udgjort:
I 1665 | 473 indb. |
„ 1769 | 983 „ |
„ 1801 var den | 1341 „ |
„ 1815 | 1200 „ |
„ 1825 | 1324 „ |
„ 1845 | 2080 „ |
„ 1865 | 2605 „ |
„ 1875 | 2172 „ |
„ 189O | 2060 „ |