Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/89

S2 HALMSTADMØDET hans danske raad var fast bestemt paa at lægge Norge ind under hans kongedømme, i tilfælde med magt. Efter Halmstadmødet gik dette af sig selv, og hans Norgestog blev helt fredelig. Med mange skibe og folk kom han midtsommers 1450 til Bergen og drog derfra videre til Trondhjem. Den tyske kjøbmand i Bergen ledsagede ham med 5 skibe og 300 harnisk- klædte mænd. En stor forsamling af geistlige og verdslige herrer fulgte ham til Trondhjem, Deriblandt 24 norske rigsraader, som den l. august udsteder et latinsk dokument, hvori de erklærer, at efter Kristoffers død er Kristiern af rigsraadet først lovlig valgt iOslo og ~ derefter hyldet i Marstrand og overdraget rigets domæner, slotte og eien- domme. De var ogsaa ham mest hengiven fremfor andre tronpræ- tendenter, fordi han næst efter-den forrige konge Erik var nærmest beslegtet med dennes umiddelbare formand kong Olav, ,,saa at han med rette kan og bør arve riget“. Erkebiskop Aslak satte ham dernæst med de andres samtykke en bestemt frist til at komme til Trondhjem og lade sig krone, og rigsraadet bød folket at være ham lydig, Men i vinterstid kom Karl ukaldet til Norge og lod sig hemmelig krone af erkebiskopen, som før havde svoret Kristiern troskab, tvertimod landets love, ,,som ord til andet indeholder denne artikel: Erkebiskopen i Nidaros skal ikke krone nogen til konge, med mindre han er valgt og præsenteret af rigets raad og parla- ment og i deres nærvær“. Derfor erklærer de Karis valg og kro- ning for ulovlig og ugyldig og fastholder valget af Kristiern, ,,og ved dette brev præsenterer vi ham til at krones som en sand konge“. Øverst blandt udstederne af dette brev og altsaa som formand i det norske rigsraad staar navnet paa den mand, som blev Kristierns . førsteminister indtil |458, Hans navn er MARCELLUS, af paven ud- nævnt biskop i Skaalholt. Han gav sig ud for .,pavelig legat" og rangerede derfor foran den gamle biskop Jens i Oslo og andre norske prælater. Brevet er lørt i pennen af hans sekretær Daniel Kepken. som sammen med den danske kannik Peter Unger og de tilstedeværende danske rigsraader bekræfter brevets rigtighed, uagtet det indeholder flere aabenbare urigtigheder, hvoriblandt den citerede norske lovbestemmelse om kroningen, som ialfald er os ganske ukjendt, Men det var ikke saa nøie; thi brevet var beregnet paa udlandet, hvor man hverken kiendte norsk lov eller de sidste aars begivenheder i Norge, ` Dagen efter blev Kristiern høitidelig kronet i den ærværdige Kristkirke, hvor den falske pavelige legat maa have udført den hel-