Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/90

' KARL MISTER NORGE OG KRISTIERN KRONES t TRONDHJEM 83 lige handling. Kristiern aflagde nu sin norske kroningsed, som næsten ordret stemte med hans danske kroningsed og fra denne har op- taget den for Norge nye klausul, at han inden et aar skal udstede en ny haantlfæstning og forsegle den med sit majestætssegl, samt løfte om at holde ,,generalparlament" (paa dansk ,,danehof") efter rigsraadets raad. Efter kroningen slog han 22 riddere. Den tyske digter Michael Beheim, som opsøgte kongen i Danmark og derfra reiste efter ham til Norge. beretter, at han iTrondhjem ,,fandt kongen t alskens ære og stor herlighed". Og hans gode rygte viste sig at medføre sandhed; ,,thi hans tugt, ære og dyder er meget større, end jeg kan besynge dem. Fyrsten modtog mig smukt og tog mine hænder og begyndte at spørge mig ud fra begyndelsen til enden om, hvorledes det stod til i Franken, og hvorledes det gik min herre (Albret:htAchilles af Brandenburg, Dorotheas _ _ _ (J`-, farbror). Da leg fortalte ham herom, blev hano hjerte frydefuldt, og da han hørte, at .'5g1‘1‘,§§5f'j' det gik ham vel, saa jeg aldrig en gladere = fyrste, og han sagde Gud tak og lov og 3;,`;5j1,, F;,lr§@'5 ` ære derfor". Han fremhæver, at han for `('f»€~;j,`,_,~_ J,l§‘,I5y'y; sin herres skyld nød stor naade hos kongen v _"5»;l_~’3'll ".§.ll,/5:,3-, og hans hoffolk, og kongen tog ham med paa sit eget skib til Bergen, efterat hans ` “ sag var kommer til ende i Trondhjem, og Kong Krisfigms mn sen han havde indtaget riget og kronen. l Bergen saa han en stor skjøn skibsflaade af forskjellige nationer, og han saa der saa meget gods, at end ikke en konge over tre riger kunde be- tale det. Det var den norske stokfisk og de varer, som de fremmede bragte til byen. Beheim omtaler -- som ventelig er f ikke den vigtigste be- givenhed i Bergen, nemlig vedtagelsen af unionstruktuten mellem Danmark og Norge af 29. august 1450. Akten er udstedt i to eksemplarer, som endnu er bevaret, og begge skrevet paa dansk og i de samme ordelag, kun med den forskjel, at Norge nævnes først i det norske eksemplar, Danmark i det danske. Akten er ikke udstedt af kongen, men af 13 norske og 13 danske rigsraader, hvis navn er opført vekselvis et norsk og et dansk. Allerede i trak- tatens form er der saaledes gjennemført fuld jevnbyrdighed mellem rigerne. Rigsraaderne erklærer, at de er kommet sammen i Bergen for at overveie begge rigers ,,|angsommelige (varige) velfærd og be- stand, som være maa, imedens begge riger bliver tilsammen i ven-