Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/88

HALMSTADMØDET ` 8l og at ,,oplade“ Norge til Kristiern ,,for saadanne merkelige tilfæl- des skyld, som nu er paa færde, for hvilket alle disse riger korv- mer i stort fordærv, om vor naadige herres førnævnte rettighed ei blev opladt, som forskrevet staar. Og haver vi sagt vor naadige herre efter vor ed og troskab, at hans naade paa ingen maade med rette staar til at dadle, fordi hans naade oplader forskrevne rettig- hed for de omtalte forholds skyld". Samme dag udsteder Karl sit ratifikationsbrev, hvori han ,,forlader“ al sin del og rettighed i Norge. ,,0g vil Norges riges indbyggere have kong Kristiern til sin konge og herre, da tillader vi det og vil ikke paa nogen maade hindre ham eller nogen Norges indbygger heri, Jald disse riger \ Sverige og Danmark bliver tilsammen i endrægt og kiærlighed", Dog forbeholder han sig sin titel af Norges konge, naturligvis for det tilfælde, at freden mellem Danmark og Sverige skulde blive brudt og forudsætningen for Norges afstnaelse derved bortfalde. Dette brev kom ikke det danske rigsraad i hænde, før Kristiern i november kom hiem fra sin kroningsfærd til Norge. Da blev det bragt til Kiøbenhavn af hr. joakim Fleming, og den 29. november skriver det danske rigsraad til det svenske, at de har modtaget ratifikationsbrevet; men det stemmer ikke med det udkast, sende- budene gav dem i Halmstad; ,,thi Eders herre skriver saa, at han oplader Norges rige, om disse to riger Danmark og Sverige bliver tilsammen i kiaerlighed og endrægt etc., og saa lyder ikke Eders brev; men den endrægt og forbund, som var giort mellem rigerne, haaber vi er fast nok paa begge sider, som de aabne breve, derom er giort, udviser. Endvidere rører Eders herre sidst ved i sit brev, at han vil beholde titelen af Norges konge, da udviser ei Eders brev noget saadant. Thi beder vi Eder, at l vil tænke derpaa, at I hol- der Eders brev og lofte, som I os derom har bebrevet og lovet“. Men dette løfte har de svenske rigsraader ikke kunnet opfylde. Hermed hænger det muligens sammen, at det danske og svenske eksemplar af Halmstadtraktaten aldrig har været udvekslet. De mellemliggende begivenheder i Norge gjorde vistnok Kristiern min- dre inletesseret i denne union. Den ængstelse for krigerske forviklinger mellem Danmark og Sverige, som tydelig kommer frem i Halmstadmødets dokumenter. var ikke alene begrundeti Karls mislykkede tog til Oslo. Ogsaa Kristiern foretog store rustninger, og i mars l450 gik det rygte i Danzig, at hver fierde mand skulde udkommanderes til hans tog mod Norge. Der er visselig ingen tvil om. at baade han selv og