Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/87

80 HALMSTADMØDET a. Naar en af de to konger, Karl eller Kristiern, dør, skal I2 raader fra hvert rige inden 12 uger mødes i Halmstad, hvor de enten skal enes om den gjenlevende konge som faelleskonge, eller det vakante riges raad kan vælge en eller flere rigsforstandere, som skal regjere, til den anden konge dør. 1:. Naar begge konger er død, skal atter 12 raader fra hvert rige mødes i Halmstad og ikke komme derfra, for de endrtegtig har valgt en fælles konge, Dansk eller svensk kongesøn skal vælges, om han er skikket. ,,Og efter den tid skal disse riger Danmark og Sverige evindelig sammen blive under én konge og aldrig ad- skilles, i saa maade at hvert rige skal blive ved sit navn, beskreven lov, frihed, privilegier og gode gamle sedvaner". Og aldrig mere skal man have ,,udlændsk konge“, men han skal være født 1 Dan- mark eller i Sverige. De øvrige bestemmelser om indfødte embedsmænd, gjensidig fred og hiælp, draessel og kammermester med mere er hentet fra unionsaktudkastet fra 1436, forbundstraktat mellem Danmark og Sverige af 1438 og mellem Norge og Sverige af 1441. Endelig be- stemmes ,,nu straks en evig fred“ mellem kongerne og deres tre riger, og den skal blive almindelig forkyndt inden 29. juli. Den føl- gende dag (14. mai) blev freden forkyndt fra raadhuset i Halmstad. 1 denne fred skal ogsaa Norge giøres delagtig. ,0g naar Gud føier det saa, at disse tre riger kommer tilsammen under én konge, tækkes da Norges riges raad og indbyggere at være i dette samme forbund, da skal de med os og vi med dem nyde al den frihed og forbinding, som forskrevet staar.“ Altsaa først naar rigerne enten ved Karis eller Kristierns død eller efter begges død kommer under en fælles konge, kan Norge træde ind i den nye union og nyde godt af de kongevalgsregler, som her er fastsat. Paa Halmstadmødet er- klærer de danske sendebud til hansestaedernes sendebud, som be- gjærede stadfæstelse af Norges privilegier, at Kristiern ikke var ,,Norge mægtig", før han der blev kronet. Baade de svenske og de danske sendebud holdt Halmstadtrak- taten strengt hemmelig, indtil Karls ratilikation paa nr. 1 kunde indhentes. Til den ende blev der sammenkaldt et stort svensk raadsmøde i Arboga den 10. iuni, hvor Halmstadsendebudene fremlagde sine aftaler med de danske om Norges opgivelse. Karl blev nok harm; men han maatte bøie sig. 41 rigsraader, geistlige og verdslige, udstedte den 10, iuni et dokument, hvori de erklærer. at de endraegtig har tilraadet Karl at ratificere denne overenskomst