Side:Norges historie fremstillet for det norske folk III-2.djvu/129

122 KRISTIERNS HANSEFOLITIK l 1450-AARENE betale 400 lybske mark, men blev brændt alligevel. Flere medlem- mer af det norske rigsraad (ialt 13) samledes i juni ved Gotaelven med sine vtebnede svende. Da kongen kom, fandt han Olav Nilsson i besiddelse af den svenske grænsefæstning Elfsborg, og han truede med at udlevere den til kong Karl, hvis han ikke paany blev ansat som foged i Bergen for 6 aar. At indgaa herpaa faldt kongen meget vanskelig, da Olav og hans fæller (deriblandt biskop Torleiv iBergen) det foregaaende aar havde frarøvet hansestæderne gods og skibe til flere tusen marks værdi. Paa deres sendebud vilde det derfor gjøre et afgjort ugun- stigt indtryk, om Olav nu skulde fortrænge Magnus Gren, som stod paa den bedste fod med tyskerne. Dertil kom, at Olav og hans fæller havde sendt kongen et alvorligt brev, hvis indhold vi ikke kiender, men som neppe har røbet fredelige hensigter. Men tiltrods for alle betænkeligheder maatte Kristiern gaa ind paa Olavs betin- gelser for Elfsborgs udlevering, og denne fandt da ogsaa sted den 29. juni. Den l. juli blev der saa paa slottet holdt et norsk raads- mode med stædernes sendebud, hvor kongen paa Norges vegne stad- fæster ,,fredsbrevet“ af 16. mai og ligesaa hanseprivilegieme, over- ensstemmende med den danske stadfæstelse af l7. mai. Dermed skulde da ogsaa i Norge alle ældre kongebreve (byprivilegier), som stred mod stædernes privilegier, være ophævet. Ved et brev af 2. juli blev fredsbrevet og privilegiestadfaestelsen kundgjort for den tyske kjøbmand i Bergen, som ogsaa faar den meget betænkelige magt, at de selv skal haandhæve fredsbrevet og gribe røvere og overgive dem til de norske myndigheder til afstralfelse. Det kan ikke forundre os, at disse breve vakte modstand hos det norske rigsraad. Den lybske raadmand Godeke Burmester skriver hjem, at endel af det norske raad var meget uvillig stemt baade mod fredsbrevet og privilegierrtes stadfæstelse. Det er derfor sandsynlig, at kongen har maattet kiøbe deres bifald med velgjernin- ger. Som en saadan maa det betragtes, naar Trondhiemskapitlet, som siden Karl Knutssons kroning var kongen mistænkeligt, den l. juli fik sine ældre privilegier stadfæstet og næste dag endog op- naar den i Norge nye gunst, at hver kannik skulde nyde en gaard og en leilændittg fri for al kongelig skat, tynge og rettighed mod at holde en stadig forbøn for kongehuset. Ved disse privilegier har vel kongen faaet magister Olav Trondsson over paa sin side. Noget be- » roligende kan det muligens ogsaa have virket paa de norske raader, at kongen den 2. juli gav Marstrand et nyt privilegium, som er byg-