82 TOG TIL VEST-FRANKRIGE OG SPANIEN gange harpunen i den. Hvalen jager heftig frem og tilbage; men tilslut orker den ikke mere og blir trukket paa Iand. ,Dens kjød er hvidt som sne og dens bud sort som blæk.“ Saaledes slutter denne merkelige skildring af vore forfædres levevis i et fremmed land for tusen aar siden. XIIl. STRID MELLEM NORDMÆND OG DANSKER I IRLAND “ fterat Turgeis’s sterke haand var borte, kom irerne lidt efter lidt til kræfter igjen og slog nordmændene i flere kampe. Rygtet om dette naadde til danskerne i England, som lik lyst til at rive til sig magten i lrland. I 848 seilede en dansk flaade over mod en af fjordene i Ulster, hvor endel af nordmændenes skibe laa. I en gammel krønike heder det: „Mens Lochlanns (d. e. nordmændenes) vagter stirrede aar- vaagent ud over sjøen, saa de en stor flaade komme mod sig. De blev grebet af stor skræk og rædsel. Nogle af dem sagde, at det var mænd fra Lochlann, som var kommet for at hjælpe og bistaa dem. En anden flok, som skjønte det bedre, sagde, at det var daner, som kom for at herje og røve, og det var netop sandheden. l.ochlanns mænd sendte et hurtigseilende skib mod dem for at faa vide, hvem de var. Og dette hurtige skib kom hen mod et af de fremmede skibe, og da de laa jamSides, spurte styresmanden (krøniken bruger selv dette norrøne ord) paa det norske skib: „l mænd, fra hvilket land er I kommet paa dette hav? Er I kommet med fred eller for at kjæmpe med os?“ Det svar, danerne gav, var at sende en regn af piler mod ham. Mændene paa de to skibe styrtede mod hinanden; det danske skib var sterkere end det norske, og danerne dræbte mandskabet paa lochlannmændenes skib. Derpaa seilede de til den plads, hvor nordmændene var, og landede ved stranden. De kjæmpede en bitter kamp; danerne dræbte det tredobbelte af sit eget tal, og de hug hovedet af enhver, som de dræbte. Danerne bragte nordmændenes skibe med sig til en anden havn, og de tog ogsaa nordmændenes kvinder og guld og hele eiendom med sig; saaledes tog Herren fra dem al den rigdom, som de havde taget fra kirker, gudshuse og helgenskrin i Erin.“ To aar efter (85O) indtog danerne Dublins borg. l 85l stod den afgjørende kamp ved Carlingford Lough.
